Efter megen omtale af hvordan lægemiddelindustrien har påvirket apotekerne til at favorisere bestemte præparater gennem gaver og tvivlsomme rabatordninger, har Apotekerforeningen og lægemiddelleverandørerne nu underskrevet et fælles etisk charter, der gerne skulle rette op på et blakket renomme. Dermed skulle alle i branchen være enige om at fjerne enhver tvivl hos patienter og forbrugere om, at apotekerne er uafhængige af særlige producent- og leverandørinteresser. Charteret er underskrevet af Danmarks Apotekerforening, Lægemiddelforeningen, Megros, Parallelimportørforeningen af Lægemidler og Industriforeningen for Generiske Lægemidler.
|