Velkommen Råvarer Produkter og priser Opskrifter Sund kost Godt at vide Sundhedstest Livskvalitet Visdom Links Sitemap
 Menu











Kosttilskud - fup eller fakta?

 Tip en ven  Udskriv siden

Af journalist Bjørn Madsen, Jyllands-Posten den 4. november 1994.

 I USA sikres alle uhindret adgang til kosttilskud samt objektiv information om brugen. I Danmark vil myndighederne bestemme, hvad vi har godt af

Sundhedsmyndighederne i Danmark følger ikke særligt godt med tiden. Med jævne mellemrum åbner jeg min avis og ser, at de kraftigt advarer mod brugen af kosttilskud, hvorimod de på den anden sid af Atlanten ser dem som et positivt, sundhedsfremmende redskab. I denne måned vedtog den amerikanske kongres enstemmigt at garantere alle amerikanere uhindret adgang t kosttilskud samt objektiv information om værdien ved at bruge disse.

Jamen, er de amerikanske sundhedsmyndigheder totalt ansvarsløse og kaster befolkningen i armene på en ukendt skæbne som følge af et intensiveret indtag af vitaminer og mineraler? Eller er det i virkeligheden bare et spørgsmål om, at de følger bedre med end danskerne og accepterer de landvindinger, som ernæringsvidenskaben har gjort i de senere år.

Der findes i Danmark en voksende gruppe fagfolk, som arbejder ihærdigt på at udbrede kendskabet til kosttilskud. De bliver mødt af en mur af bedreviden fra sundhedsmyndighederne. Men hoben af ny viden presser på udefra.

Parabol-syndromet
Situationen minder meget om den gang, det var forbudt for private at have en parabolantenne. Flere og flere indså imidlertid værdien ved at have parabol og anskaffede en alligevel. I dag er loven ændret, og der er mange lykkelige brugere af parabol-antenner.

Der kunne sikkert også være mange flere lykkelige brugere af kosttilskud, hvis ikke de danske sundhedsmyndigheder gik imod strømmen og påstod, at kosttilskud er spild af penge og endog farligt.

Faktum er, at der efterhånden er en lang række videnskabelige undersøgelser, som anbefaler væsentligt højere dagsdoser af bestemte vitaminer end de nuværende, danske grænseværdier. Et eksempel er Harvard-undersøgelsen fra 1993, som viser, at kvinder kan mindske deres risiko for blodprop med 40 procent ved at spise [statscensureret] mg [statscensureret] dagligt. [statscensureret], som gælder her i landet. Kun et kosttilskud kan forsyne os med så store mængder, men sundhedsmyndighederne vil ikke sige god for andre [statscensureret] end dem, som findes i kosten.

Det er vigtigt at understrege, at den nye amerikanske lov ikke påbyder folk at tage kosttilskud. Den sikrer blot, at de har fri adgang til sober information om nytteværdien ved at supplere deres kost. Så kan de selv vælge.

Hvor bliver Danmark af? Vi er da et frit land, hvorfor må vi ikke få at vide, hvis der er nogle helbredsmæssige fordele ved at tage kosttilskud. I fald videnskaben har bevist, at det er muligt at forebygge en række sygdomme effektivt med [statscensureret], har vi så ikke krav på at få de oplysninger, eller skal vi også på denne front være flere år bagefter USA?

Grundlovs-nedbrydning!
Her er der dokumentation for, at vigtige kostfaktorer og kosttilskud kan gavne. Men medicinsk rådgivning til vore politikere har gjort, at det er forbudt at oplyse om kostfaktorer, urter, krydderier, vitaminer og mineralers virkning, da det kan genere og hæmme omsætningen af medicin.