Velkommen Råvarer Produkter og priser Opskrifter Sund kost Godt at vide Sundhedstest Livskvalitet Visdom Links Sitemap
 Menu











Olie - naturens gode smag

 Tip en ven  Udskriv siden

 Specielt til gryde og pande!

Stegeolie
Stegning, bagning, friturekogning - uden ubehagelig lugt eller stænk, men med masser af smag til saftigt kød og sprøde grønsager.

Olivenolie
Oliven, der er forkælet af solen, modnet i det temperamentsfulde Andalusien, giver denne olie dens umiskendelige aroma. Højt elsket for sin alsidighed!

Velsmagende afveksling til salatskålen

Tidselolie
En mild, neutral salatolie - ideel for den, der tænker på sit kolesteroltal, og den, der elsker frisk, sprød råkost.

Hampeolie
Et helt specielt eventyr. Opdag denne enestående olie. Måske som afveksling i ”det kolde køkken”, måske som afspænding for huden. Garanteret ingen narkotisk virkning.

Solsikkeolie
Denne alsidige og holdbare olie er elsket af mange. Den udsøgte, solmodnede kerne, afskallet lige inden produktion, giver den umiskendelige art-typiske og milde smag.

Valnøddeolie
Et must for den, der elsker udsøgt mad. Giver fjerkræ og ost en krydret, nøddeagtig smag. Søde spiser og frugtdesserter tilsat den gyldne valnøddeolie er det fuldendte punktum på enhver middag.

Ren smag

Græskarkerneolie
Den originale. Udvundet af afskallede, ristede græskarkerner og forædlet til en vidunderlig mørke­grøn salatolie, der fortryller sine tilhængere.

Hørfrøolie
Frisk som en kølig sommermorgen - sådan smager den bedst. Let at nyde sammen med bagte kar­tofler og kvark med friske, duftende krydderurter. Simpelthen bare lækker!

Valmueolie
Den lysegule valmueolie med sin frugtagtige, krydrede smag er en af vores traditionelle olier. Prik­ken over i’et på sommerfriske kvarkretter og desserter.

Rapsolie
Som en gul rapsmark, der bevæger sig i solen, er denne duftende, frugtagtige og milde smag en fryd for ganen. Den ideelle basis for forføreriske dressinger og mayonnaiser.

Eksotiske kreationer

Jordnøddeolie
Af afskallede, uristede jordnøddekerner - en uimodståelig fristelse med en nøddeagtig smag.

Sesamolie
Et pust af Østen forfører sanserne. Vores forfædre opdagede ikke blot oliens vidunderlige, milde nøddesmag, men også dens evner som helbredende middel og skønhedspleje. Højt værdsat - den­gang som nu.

Sojaolie
Denne kraftigtgule olie overrasker med sin frugtagtige, milde smag. Den er specielt værdsat på grund af sit høje indhold af naturligt E-vitamin og lecithin.