Velkommen Råvarer Produkter og priser Opskrifter Sund kost Godt at vide Links Sitemap
 Menu







Biernes forunderlige verden

 Udskriv/send siden

Pollen_bi_blomstBier bestøver blomster, og som tak får de lov at suge til sig af kronens nektar. Mange af vores vilde planter ville forsvinde, hvis vi ikke havde bierne. Men bierne har også betydning for de planter, vi dyrker. På årsbasis anslås de flittige flyversamfund at være op til tre milliarder kroner værd for dansk landbrug og gartneri. Hertil kommer så værdien af frugt- og bærbestøvningen i private haver.

Og oven i købet får vi så den søde honning. Desværre får bierne ikke meget andet end utak for deres indsats. Et utal er gået til på grund af sprøjtning. Blandt andet derfor er bibestanden faldet fra en kvart million familier i 1950 til under 100.000 i dag.

Bierne er værd at bevare
Det gælder ikke blot honningbien, men også de 283 arter af vilde bier, som findes i Danmark.

Men de varme somre til trods har vejret i de senere år bevirket, at det er blevet en besværlig beskæftigelse at være bi. I maj og juni, når travlheden i boet er størst, foretrækker de flittige flyvere et varmt og tørt arbejdsklima. Men måske var det klamt og køligt, da vinterrapsen i foråret foldede sig ud med de fristende gule buketter. Og da hedens tæppe af dværgbuske stod i fuldt flor, var det måske atter blevet for koldt og vådt. Bierne vægrer sig ved at gå på vingerne under de vilkår og får derfor ikke høstet nok af nektaren i de små lynglilla blomster.

Årets gang i bikuben
Efterår og vinter

I de fleste biboer er familien næsten færdig med forberedelserne til vinteren. Hannerne, de dovne droner, er jaget ud i kulden, og dronningens ægproduktion, der i forsommeren lå på et par tusinde i døgnet, er trappet ned. Først i slutningen af oktober går den helt i stå.

Biens vigtigste beskæftigelse inden vinteren er oplagring af forråd. Arbejderne har aset og maset med at fylde honning og pollen i så mange celler som muligt. 15-20 kg honning skal der til for, at familien kan klare sig gennem vinteren. Samtidig skal der være balance i bistadets befolkningsstørrelse. Er der for mange bier i boet, risikerer de, at forrådet slipper op inden foråret. Er der for få, kan det knibe med at holde varmen. Desuden må samfundet have en stor arbejdsreserve, der står klar til at gå i gang med forårsarbejdet, når blomsterne springer ud. Balancen opnås ved naturlig afgang.

Sommerbiens voksenliv strækker sig kun over fire til syv uger. Med efterårets dalende ægproduktion kan ny yngel ikke nå at erstatte de udslidte bier. Fra højsommerens store arbejdsstyrke på knap 60.000 er antallet af travle indbyggere på tavlerne derfor snart faldet til en snes tusinde.

Endnu kravler bierne rundt i stadet. Men når temperaturen daler til under ti grader, klumper de sig sammen. Vinteren igennem sidder de og varmer hinanden. Klyngen sidder lige over honningforrådet. For at de kan få fornøjelse af den, skal honningen have et vandindhold på 60 procent. I de forseglede celler er vandprocenten kun 20 procent. Men når bierne linder på låget, optager honningen af sig selv fugt fra luften, så bierne kan forsøde den kolde tid med forrådet.

Forår og sommer
Når temperaturen nær bistadet sniger sig op omkring femten grader, svinger de flittige honningproducenter sig igen ud i verden. Forude venter forårsblomsterne forhåbentlig med pollen og nektar. Bierne fortjener en god start - jo længere de skal flyve for at finde føde, jo farligere bliver deres forårsfærd. Det er en god investering at plante for bierne. Vi får flere frø og frugter og oven i købet honning som biprodukt.

Senest i marts har dronningen lagt årets første æg. Det tager tre uger fra et æg er lagt, til en arbejdsbi klækkes, og yderligere tre uger, før den bliver trækbi. For at samfundet kan være klar, til træerne og blomsterne i maj byder på en overflod af nektar og pollen, må dronningen derfor begynde i god tid. Forsommeren er en travl periode for de arbejdsomme bier. Foruden biavlerens bidrag til familiens underhold skal der indsamles mellem 15 og 30 kg pollen og produceres et halvt hundrede kg honning. Det kræver ialt en indsats på fem millioner flyveture. Men det tidlige forår er en farlig tid. Klimaet omkring boet og ved jorden, hvor bierne foretrækker at lægge forårets flyveruter, er mere mildt end højere oppe. Undervejs truer skygge og kulde. Kommer bierne ind i kolde passager på rundturen til blomsterne, lammes de og omkommer.

Når sommervarmen begynder at gøre sig mere gældende hen i juni, bliver bierne sværmeriske. Dronningens 2000 æg om dagen fylder snart op i tavlerne, og til sidst bliver der så meget trængsel, at det kniber med pladsen. Samtidig kan dronningens duftstoffer, der holder sammen på samfundet, ikke nå at spredes til hele boet. Nogle af bierne begynder at lave nye dronninger. Den gamle samler så sine tro undersåtter, og sværmen begiver sig ud i verden for at finde et nyt sted for familien.

Efter den sværmeriske tid falder der ro over bisamfundene. Fredeligt flyver de fra sommerblomst til sommerblomst for at samle forråd til vinteren. Og når blomstringen begynder at tage af, går de igen i gang med vinterforberedelserne.

Dansen om honningen
Bierne samler nektar og vand i honningmaven, en tyndvægget blære, der sidder lige foran tarmen. For at fylde den med de omkring 40 mg nektar, den kan rumme, må en bi f.eks. besøge ca. 85 æbleblomster. Et gram nektar kræver 25 flyvninger frem og tilbage til æbletræet og besøg i godt 2000 blomster. Ganger man op til et kg nektar, der kan omsættes til et halvt kg honning, kommer honningen til at smage endnu sødere, når man samtidig tænker på det enorme slid, bierne har præsteret for en skefuld.

Indsamlingen af nektar og pollen sker ikke på må og få. Spejderbier flyver ud og finder frem til blomster med et solidt indhold af nektar eller pollen. Tilbage i stadet fortæller de så trækbierne med en ottetals-dans, i hvilken retning de skal flyve, og hvor langt der er til målet. Antallet af ottetaller pr. minut angiver afstanden. Jo færre runder, jo længere er der at flyve. Bierne tager endda højde for mod- eller medvind i deres afstandsbedømmelse. Retningen til blomsterne markeres i forhold til solen af dansens retning på tavlerne.

Kvaliteten af føden giver bierne melding om gennem intensiteten af dansen. Jo bedre kvalitet, jo kraftigere bevægelser.

Honning
For at tiltrække bier og andre bestøvende insekter har blomsterne udviklet nektar. Nektar indeholder frugtsukker, druesukker og rørsukker, lidt mineraler, proteiner - findes også i pollen - og ikke mindst duft- og smagsstoffer. Hver plantes nektar har sin egen duft og smag, som går igennem til honningen. Med lidt øvelse kan man derfor nemt smage og lugte, om bierne har samlet nektaren til honningen på lyng, raps eller krokus.

Nede i honningmaven tilsættes først enzymer, så sukkeret omdannes til andre, lettere omsættelige sukkertyper. Ved hjælp af en ventil mellem den søde mave og tarmen filtrerer bien desuden pollenstøvkorn og bakteriesporer fra. Det nedsætter risikoen for, at honningen senere krystalliserer.

Når bien kommer tilbage til stadet, overgiver den nektaren til en husbi, som står for den videre forarbejdning. Vandindholdet skal sænkes fra 60 til 20 %, rørsukkeret færdigomdannes, og der skal tilsættes bakteriehæmmende stoffer, inden honningen kan oplagres i cellerne og forsegles med et vokslåg. Efter det slidsomme arbejde træder biavleren ind i billedet, fjerner tavlerne med honning og giver til gengæld bierne en sukkeropløsning som forråd. For biavleren gælder det nu blot om at slynge honningen ud af tavlerne. Det lyder nemt, men er ikke helt enkelt. Siden skal den sis. Så er honningen klar til at sætte på bordet.

Mens bierne vinteren igennem må tage til takke med sukkeropløsningen, kan vi forsøde tilværelsen i den kolde tid med honning. Det er et godt bytte. Bierne er værd at bevare.

Hjælp til bierne
Netop nu er det tid for planlægning af efterårets bistandsplantning for bierne, så de kan klare sig over forårets kuldebroer og gennem sommerens hedebølge. Samtidig sikrer man sig en bedre bær- og frugthøst og ikke at forglemme en god forsyning af honning til vinteren.

Ligesom vi mennesker værdsætter bierne et varieret udvalg af blomster nær ved boet. Forårsbebudere som erantis, krokus og anemoner er næringsrige biblomster. Men glem ikke træerne. Pilen er eftertragtet og let at formere. Fra et træ med store, pollenrige hanblomster kappes en håndfuld grene, der sættes i vand. Når de har fået rødder, kan pilene plantes ud. Efter få år bliver de værdsatte bidragydere til biernes trivsel.

Mange biblomster i haven kommer ikke kun bierne til gode, men også fugle, dyr og mennesker. Så det gælder om at komme i gang med planteskeen nu.

Fakta om bier
Arbejdsbiens liv
Arbejdsbien lever i ca. 6 uger. I den tid skifter bien funktion og navn ni gange:

  • 1.-3. dag Rengøringsbi. Den nyklækkede arbejdsbi er en ufrugtbar hunbi. Den begynder allerede at rense og passe cellerne.
  • 4.-9. dag Ammebi. Bien begynder at fodre de ældre larver og passer dronningen.
  • 10.-16. dag Vokssvedningsbi. Hun bruger voks fra sin egen krop til at bygge cellerne.
  • 17.-19. dag Husbi. Hun modtager nektar og pollen fra de ældre bier og fylder cellerne.
  • 20. dag Vagtbi. Hun mærker på lugten af de ankommende bier, om de hører hjemme i stadet. Fremmede bier dræbes.
  • 21.-35. dag Trækbi. Arbejdsbien bruger resten af sit liv til at samle nektar og pollen fra blomsterne.

Vejen til honningkrukken
Sidst i juni kan biavleren begynde at høste honning. Tavlen fjernes forsigtigt. Han bruger en røgpuster til at berolige bierne. Bierne tror, at stadet brænder og i håb om at redde deres honning, spiser de den og bliver døsige. Biavlerne bruger en bidragt og en hat med slør til at beskytte sig med. Vokslaget, som cellerne er forseglet med, skal fjernes med en skrællegaffel.

Tavlerne sættes over i en slyngemaskine og slynges. Honningen tappes på spand gennem en grovsi af metal.

Den udslyngede honning skal nu gennem en finere stofsi over en stor plasticbeholder, hvori honningen skal røres, før den endelig tappes på glas.

Biavleren erstatter biernes honningforråd med en sukkeropløsning, så bierne kan klare sig gennem vinteren.

Bistadens familie består af:

  • Dronningbi: Kun én i hver familie. Hun producerer æg.
  • Drone: Hanbi. 1000-2000 i hver familie. Dør, når han har parret sig. smides ud til efteråret.
  • Arbejdsbi: Ufrugtbar hunbi. Ca. 60.000 i en stor bifamilie.

Bierne indsamler nektar:
Biprodukter = nektar + pollen

  • En familie producerer 90-120 kg honning pr. år
  • De bruger selv 50-80 kg; resten høster biavleren i løbet af sommeren
  • Som erstatning får familien 18-20 kg sukker om efteråret, som den overvintrer på
  • En bis honningmave er på størrelse med et knappenålshoved
  • For at fylde maven 1 gang må bien besøge 1.000 – 1.500 enkeltblomster
  • En bi kan fylde maven 8 gange på en dag
  • Maven skal fyldes og tømmes 50 gange for at indsamle til 1 tsk. honning
  • 1 gram honning indeholder 1.500-10.000 pollenkorn
  • En bi kan flyve op til 25 km/t
  • En bi flyver sjældent mere end 2 km fra bistadet
  • På en god dag kan en familie producere 2-5 kg honning
  • Bierne besøger mange forskellige blomster og træer - derfor varierer honningens smag og farve

Ord fra biverdenen

  • Propolis: Harpiks fra træerne, som bierne indsamler og tygger, bruges til at tætne bistadet med. Propolis er bakteriedræbende, styrker immunforsvaret, bekæmper bakterie- og svampeinfektioner samt har en antibiotisk virkning på bierne.
  • Gelé Royal: Bidronningefoder
  • Voks: Bierne sveder voks, som bruges til at opbevare mad og honning i