Ikke alle frugter og grønsager kontrolleres - økologiske produkter giver den bedste sikkerhed Forbruget af frugt og grønt fører til en langt højere belastning fra plantebeskyttelsesmidler end hidtil antaget. Som bekendt binder pesticider sig primært til de yderste lag på planterne, dvs. skrællen på frugt og grønt. Forsøg med radioaktivt markeret materiale har vist, at op til 90% af pesticidresterne forbliver på planterne i bunden form og kan derfor ikke påvises med almindelige, foreskrevne analysemetoder. Giftstoffer oplagres især i fibre, f.eks. lignan, pektin og hemicellulose samt i vækstlagene. Med en gennemsnitlig belastning på 1,5 mg pesticider pr. kg plantemateriale (1,5 ppm) ligger alene de bundne rester tydeligt over den til enhver tid gældende grænseværdi på 0,01-1 ppm. Hertil skal ganske vist medregnes forurening med ”frie” og dermed analytisk bestemmelige pesticider. Kommentar: Også selvom man igen og igen hører den påstand, at bundne eller ”maskerede” pesticidrester ikke er biologisk tilgængelige, er det ren ønsketænkning. I talrige dyreforsøg svingede tilgængeligheden mellem 2 og 80%. Resultatet afhang i høj grad af dyreartens tarmflora, pesticidtype og i særlig høj grad af de enkelte levnedsmidler. Bundne rester findes i sagens natur også i dyreprodukter, men her er omfanget ikke så alvorligt, idet dyr – i modsætning til planter – er i stand til at udskille mange uønskede stoffer. Referencer: Sandermann H jr: Bound and unextractable pesticidal plant residues: chemical characterization and consumer exposure. Pest Management Science 2004/60/S.613-623 Institut für Biochemische Pflanzenpathologie (Hrsg): Jahresbericht 2004. Neuherberg 2004
|