Stop depressionspille-vanviddet

På fem år er antallet af børn på de såkaldte lykkepiller steget fra 3.845 til 7.142, oplyste børnepsykiater Gideon Zlotnik her i Kristeligt Dagblad, men som sædvanligt mener myndighederne ikke, at der af den grund er anledning til bekymring.

I forbrugerbladet "Tænk", der i 2006 havde en række artikler om de såkaldte "lykkepiller", blev det oplyst, at salget af psykofarmaka i perioden fra 1994 til 2003 var steget med 495 procent. En opsigtvækkende stigning, men åben­bart ikke anset som så alarmerende, at det har fået vore politikere op af stolene.

En af årsagerne til, at der åbenbart stadigvæk runddeles lykkepiller som om det var karameller, også til de helt små, er naturligvis, at der er lagt låg på de frygtelige skader, disse præparater kan afstedkomme i kroppen, ligesom en række bivirkninger er blevet hem­meligholdt for befolkningen.

Dette gælder eksempelvis "lykkepil­lernes" adfærdsændrende egenskaber med en øget trang til selvmord, selv­lemlæstelse eller vold.

Af en kommissionsbeslutning fra 2005 fra Kommissionen for de Europæ­iske Fællesskaber, som ikke var bereg­net til offentliggørelse, fremgår det således, at behandlinger med lægemidler, som indeholder det virksomme stof atomoxetin, citalopram, escitalopram, fluoxetin, luvoxamin, mianserin, milnacipran, mirtazapin, paroxetin, re­boxetin, sertralin og venlafaxin, hvoraf i hvert fald en af disse kemiske ingredienser findes i alle "lykkepiller", i aller­højeste grad kan resultere i en personlighedsændrende adfærd som ovenfor beskrevet.

Da faren for adfærdsændringer først og fremmest gælder børn og unge un­der 18 år, fraråder kommissionsbeslutningen direkte, at disse midler udskri­ves til denne aldersgruppe, idet der står:

"Anvendelse til børn og unge under 18 år: (Præparatets navn) bør ikke anvendes i behandlingen af børn og unge under 18 år, undtagen til patienter med (godkendte indikationer). Selvmords­betinget adfærd (selvmordsforsøg og selvmordstanker) og fjendtlighed (overvejende aggression, modsætningsfyldt opførsel og vrede) var mere fremherskende observeret i kliniske test blandt børn og unge i behandling med antidepressiva sammenlignet med dem, der blev behandlet med placebo. Hvis det på baggrund af klinisk behov på trods af dette skønnes, at en behandling er nødvendig, skal patienten nøje overvåges for fremkomsten af selvmords­symptomer. Herudover mangler der sikkerhedsdata hvad angår vækst, mod­ning og kognitiv og adfærdsudvikling i det lange løb".

En række lande, heriblandt Danmark, pålægges yderligere at oplyse om dette. Bortset fra en pressemeddelelse af 23. juni i år, hvori hjerneforsker ved Aarhus Universitet, Andreas Roepstorff, overlæge Poul Videbeck fra Dansk Psykia­trisk Selskab og psykolog Peter la Cour fra Københavns Universitet udtalte be­tænkelighed ved det stigende forbrug af SSRI-midler (lykkepiller) og de person­lighedsændringer, disse kan medføre, er direktivet fra EU ikke blevet efter­kommet.

Derfor bliver der ikke talt om de me­get skadelige bivirkninger, disse præparater har. I modsætning til alle andre grene inden for lægeverdenen, hvor en patient kan tillade sig at klage over bi­virkninger og eventuelt forsøge at få et andet præparat, hvis det i det hele taget er nødvendigt, at patienten tager medi­cin, så accepterer lægerne ikke, at nogle patienter bliver syge af de fejlagtigt kaldte "lykkepiller". Tværtimod forsøger man efter bedste evne at opretholde illusionen om, at pillerne er "effektive og harmløse".

Hvis tavsheden omkring de alvorlige bivirkninger af psyken er iøjnefalden­de, så er stilheden omkring de skader, disse præparater kan anrette i krop og hjerne, massiv. At der kan ske voldsom­me skader gælder især, hvis der doseres forkert i forhold til præparat og mæng­de, hvilket genforskerne i øvrigt er klar over, idet de har fundet ud af, at mange mennesker ikke producerer de enzy­mer, der skal til for at omsætte disse ke­mikalier, hvorved de ulykker, der sker i kroppen, bliver overvældende.

I Patientforeningen Danmark, hvor sygeplejerske Anette Ulstrup den 6. ja­nuar 2007 tog initiativ til at oprette et medicingruppe, bliver vi konstant mindet om blandt andet psykofarmakas ekstremt skadelige bivirkninger, som benægtes af lægerne, ligesom de også benægter den ellers dokumenterede ri­siko for personlighedsforandringer. Det er mange områder i kroppen, der lider skade ved indtagelsen af psykofar­maka, hvilket mennesker over hele klo­den kan aflægge beretninger om. I alle lande i den vestlige verden samler de lemlæstede sig i grupper, kæmper for at blive hørt og få deres skader taget alvor­ligt. Faktisk er problemet så stort, at amerikanerne har døbt fænomenet "Pharmageddon", og en omfattende række hjemmesider på internettet op­fordrer i gribende vendinger ofrene til at "rejse sig for at blive talt". Det er alt­så ikke kun i Danmark, men over hele den industrialiserede verden, menne­sker bliver skadet af psykofarmaka.

Ud over personlighedsforandringer er nogle af de mest almindelige øde­læggelser skader på de endokrine kirtler, hypofysen, det neurologiske system samt overvældende beskadigelse af kroppens livsvigtige enzymer. Det giver sig udslag i en række somatisk symptomer, som lægerne nægter at have med at gøre, så snart der er tale medicinskade.

Utallige patienter kan aflægge beretninger om, hvordan der bare er blevet grinet ad dem, hvis de har klaget over bivirkninger, hvilket er en effektiv måde at ignorere indberetningspligten om bivirkninger på og opretholde idyllen. Ved at vælge at være døve og blinde for problemerne fortsætter trafikken med at udskrive disse ødelæggende præparater således.

Det er derfor på tide, at politikerne vågner op og sætter fokus på problemerne. Det er ikke blot alarmerende, det er katastrofalt, at man i dansen guldkalven og jagten på penge har inddraget børnene og fylder dem med kemiske substanser, som ikke blot kan skade deres psyke og helbred, men i værste fald forårsage døden, hvilket allerede er sket i en række tilfælde i USA samt et par stykker i Danmark, som dog er blevet dysset ned og kaldt noget andet.

Der findes i Danmark ingen pålidelig statistik over, hvor mange mennesker, der er døde af psykofarmaka. Men efter Anna Nicole Smiths død har amerikanerne dog ikke længere samme berøringsangst, idet der er ved at samle sig bred opmærksomhed omkring behandlingen med disse præparater, og det derfor muligt at slå fast, at omkring 250.000 menes at være døde.
Det er således også fra Amerika, at Journal of the American Medical Association den 15. April 1998 fastslog, at bivirkninger ved medicin er blevet den fjerde største dødsårsag i den industrialiserede del af verden.

Det naturlige skridt inden dødsfald af bivirkninger ved medicin er naturligvis medicinskader, da man må gå ud fra, at dette uhyggelige faktum,ikke skyldes, at der uddeles hestepiller, som sætter sig fast i halsen på os, hvorved vi bliver kvalt.

Ved at lukke øjnene for bivirkninger ved "lykkepiller", stikker lægerne som strudsene hovedet i busken, men med tanke på de globale tragedier, der er fulgt i kølvandet på dette livsstilsmedi­kament, burde det være et folkekrav, at alle bivirkninger og skadevirkninger i kroppen bliver oplyst, så far og mor kan afgøre, om det nu også er noget for de­res pode, fordi denne hænger lidt med næbbet.

I hvert fald siger det noget om vores samfund, at det findes relevant at medi­cinere børn i stedet for at arbejde med de ting, som i virkeligheden ligger til grund for børnenes problemer.

Elsebeth Halckendorff er forfatter og journalist, og Anette Ulstrup er sygeplejerske. De er begge medlemmer af bestyrelsen i Patientforeningen.