Velkommen Råvarer Produkter og priser Opskrifter Sund kost Godt at vide Sundhedstest Livskvalitet Visdom Links Sitemap
 Menu











Bh'er og brystkræft - er der en sammenhæng?

 Tip en ven  Udskriv siden

Britiske forskere mener, der kan være sammenhæng mellem øget brug af bh'er og flere med brystkræft De seneste årtiers øgede brug af bh’er er måske forklaringen på, at stadig flere kvinder får brystkræft i Danmark og for den sags skyld i hele den vestlige verden.

Bare herhjemme er antallet af kvinder, der årligt rammes af brystkræft steget fra 2900 til 35 de seneste 10 år. Og i et opsigtsvækkende program på den britiske fjernsynskanal Channel 4 nåede den walisiske professor Robert Mansel fra Universitetshospitalet i Cardiff og den engelske brystspecialist Simon Cawthorn fra Frenchay-hospitalet i Bristol frem til, at kvinder, der bruger bh, har markant flere brystsmerter og knuder i brysterne, end kvinder der har smidt brystholderen - måske fordi en stram bh påvirker blodtilførslen til lymfekirtlerne og brystet. Lægerne vil dog nødigt konkludere noget helt håndfast, før de har undersøgt flere kvinder.

De britiske forskere gik i gang med at undersøge en række kvinder, efter at en me­dicinsk antropolog havde gjort dem opmærksomme på, at det hovedsageligt er kvin­der i den vestlige verden, der får brystkræft. De er stort set også de eneste, der bruger bh, og for eksempel på Fiji-øerne i Stillehavet får kvinder aldrig brystkræft.