Det er vores kar, der er angrebspunktet. Først når de er så forandrede, at de næsten ikke lader noget blod komme igennem eller er helt tilstoppede, mærker vi, hvad der er sket, og det gør vi desværre meget tydeligt: gennemblødningsforstyrrelser i hjertet forårsager hjertesmerter, hjerteforsnævring – angina pectoris – indtil hjerteinfarkt. I hjernen er det først hukommelsesproblemer eller svimmelhed, høreforstyrrelser eller forvarsler om slagtilfælde indtil slagtilfælde. Desuden kan øjne, nyrer eller de store kar rammes af gennemblødningsforstyrrelser med smerter i benene, gangbesvær, den såkaldte ”vindueskiggersyge”, til følge og meget mere. Forhøjet blodtryk er ganske vist ikke den eneste risikofaktor for at få karskader. Også diabetes, forstyrrelser i fedtstofskiftet og rygning angriber karrene. Når der optræder flere faktorer på én gang, går det hele meget hurtigere. Men forhøjet blodtryk er dog af stor og direkte virkning. For det første bør alle vide, hvor højt deres blodtryk er. Hver femte voksne person har forhøjet blodtryk, men kun 20-25% af dem er klar over det. Og de, som ved det, lader sig kun for et fåtals vedkommende behandle i tilstrækkeligt omfang. Lad derfor Deres blodtryk måle hos lægen, eller hvor De har mulighed for det. Én gang om året er minimum. Konstateres der forhøjede værdier, skal De straks søge læge. Hvor meget er for meget?
På ethvert alderstrin taler man om forhøjet blodtryk, når den øvre systoliske værdi overskrider 140 og den nedre diastoliske 90. 140/90 er altså allerede for højt. 130/85 er normalt, 120/80 optimalt. Foreligger der andre risici, f.eks. diabetes, skal man stræbe efter værdierne 130/80. Jo lavere det andet tryk er, altså det diastoliske, jo bedre er det. Disse strenge retningslinjer har først været gældende fra januar 1999. Der findes altså ikke som tidligere gråzonerne 140-160 for det systoliske og 90-95 for det diastoliske tryk. Efter at store undersøgelser har vist, at forhindring af karskader afhænger afgørende af, om det lykkes for os at holde blodtryksværdierne nede, har man besluttet sig for ændringen. Findes der andre risikofaktorer, er den konsekvente og gode blodtryksregulering endnu mere påkrævet. At smide de overflødige kilo er ikke netop let, men yderst effektivt. Hvordan? Med en sund kost og nydelse! Alkohol er et særligt problem. I små mængder gør den ingen skade, men drikker man hyppigt, har man risiko for forhøjet blodtryk. Endvidere skal man være tilbageholdende med brugen af salt. Man ved ganske vist i dag, at ikke alle reagerer på kogesalt, men det er ikke til at forudse, hvem det skader, og hvem ikke. Derfor bør alle være forsigtige. Kalium beskytter og bør være til stede i rigelige mængder. Det bedste er at lade lægen måle det. Stress øger trykket
Bevægelse kan sænke blodtrykket. Den vegetative omstilling gennem bevægelse er ansvarlig for det. Det gælder nøjagtig lige sådan for alle, der er udsat for stress eller sætter sig selv under pres. En bedre tilrettelæggelse af ens tid, en middagspause, hvor man virkelig slapper af, burde være mulig. Man kan lære at håndtere belastninger på en anden måde, man kan lære afspændingsmetoder, måske med faglig bistand. Er disse tiltag ikke nok, bør man ikke vente længe med at tage medikamenter i brug. For hver enkelt patient skal der individuelt findes det rigtige middel eller den rigtige kombination af midler. Det lykkes ikke altid første gang. Både patient og læge må have tålmodighed, men det betaler sig!
|
10 råd til at holde influenzaen væk
Tip en ven
Udskriv siden
