Velkommen Råvarer Produkter og priser Opskrifter Sund kost Godt at vide Sundhedstest Livskvalitet Visdom Links Sitemap
 Menu











Apopleksi - hvad øger risikoen?

 Tip en ven  Udskriv siden

Mange studier har vist, at forskellige livsstilsfaktorer øger eller mindsker risikoen for apopleksi. Se tabel nederst.

Forhøjet blodtryk er blevet påvist som en risiko hos omkring halvdelen af de patienter, der får apopleksi eller slagtilfælde.

Gennem de sidste 10 år har adskillige, store undersøgelser over patienter med forhøjet blodtryk vist, at hyppigheden af apopleksi kan nedsættes, hvis blodtrykket bliver behandlet korrekt.

Patienter med forhøjet blodtryk bør udredes, så man finder frem til, om hjerte, lunger og nyrer, samt hjerne har taget skade. Nu om dage er der så mange forskellige midler mod forhøjet blodtryk, at man ofte kan behandle både det forhøjede blodtryk og andre problemfyldte tilstande.

Forhøjelse af fedtstoffer i blodet er et hyppigt fund ved apopleksi. Dette har givet anledning til overvejelser vedrørende diæt og/eller fedtnedsættende medicin. Flere studier har vist, at nedsættelse af fedt i blodet mindsker størrelsen af forkalkede områder i halskarrene.

Tobaksrygning
er en stor og ubehagelig risikofaktor for at få apopleksi hos personer under 80 år. I de højere aldersgrupper lægges der ikke så megen vægt på tobaksrygning eller ej, mest på grund af for lidt viden herom.

Der glædelige er, at ophør med tobaksrygning i 1-2 år kan bringe eksrygeren ned på et niveau med ikke-rygeren, hvad angår risiko for apopleksi.

Tobaksrygning øger risikoen for apopleksi væsentligt, hvis der tillige er forhøjet blodtryk og/eller forhøjet fedt i blodet.

Misbrugere af alkohol, medicin og narkotika er truede grupper med høj risiko for at få apopleksi.

Der synes efterhånden at være sikkert, at et moderat forbrug af alkohol, særligt rødvin, er forbundet med nedsat risiko for blodprop i hjernen. De mennesker, der drikker rødvin, har ofte andre positive livsstilsfaktorer, så som god okonomi, sund, varieret kost og motion. Man må derfor være varsom med at konkludere, at det er rødvin som sådan, der nedsætter risikoen.

Andre tilstande: Der findes i øvrigt en række andre sygdomme, bl.a. forskellige gigtlidelser, hvor risikoen for apopleksi er øget.

Nogle risikofaktorer for apopleksi (”slagtilfælde”)

Livsstil

Helbred

RygningForhøjet blodtryk
P-pillerTidligere blodprop i hjernen
Beroligende midlerSukkersyge
AlkoholismeForhøjet kolesterol
OvervægtHjerterytmeforstyrrelser (atriflemren)
Midbrug af narkotikaNedsat lungefunktion

Operationer

Længerevarende sengeleje

Infektioner

Kræft