Beskrivelserne er baseret på rapporten “Otte folkesygdomme – forekomst og udvikling”, som er udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed. Projektets dataindsamling er afsluttet i august 2004 og er baseret på registre og befolkningsundersøgelser.
Hjertekarsygdomme
I år 2000 var der 277.000 danskere, der kunne svare ja til at have en langvarig hjerte-kar-sygdom. Det var over 50.000 mere end tre år tidligere. Stigningen gælder specielt for mand over 67 år. For kvinder i samme aldersgmppe er antallet af hjerte-kar-sygdomme til gengæld faldet et par procent fra 1994 til 2000. Næsten 6.000 mand pr. 100.000 fik i 1998 en blodprop i hjertet for første gang, mens der tilsvarende tal for kvinder var nede på omkring 3.690. Det er et fald i forhold til 12 år tidligere. Nogle undersøgelser peger på, at faldet hænger sammen med udviklingen af risikofaktorer i DanmarkOpgørelser viser tydeligt, at antallet af danskere, der får en blodprop i hjernen eller en hjerneblødning, stiger med alderen. Således er der, både blandt mand og kvinder, omkring ti gange så mange tilfælde af apopleksi for ældre over 85 som hos danskere under 54 år.
Muskel- og skeletsygdomme
Dette er den sygdomsgruppe, der medføres flest tabte gode leveår for voksne danskere. En person på 16 år kan i gennemsnit forventes at miste ti gode leveår på grund af besvær i bevægeapparatet. I den landsreprasentative interview-undersøgelse, SUSY, angav 16 procent af danskere i år 2000, at de lider af en muskel- og skeletsygdom, som har varet mere end et halvt år. Der er en stigning i forhold til tre år tidligere, hvor tallet var nede på 13 procent. De fleste af dem har ondt i ryggen. Undersøgelsen viser, at omkring 503.000 danskere over 16 år lider af en specifik rygsygdom. Hvis man derimod spørger, hvor mange der har haft smerter i bevægeapparatet i løbet af de sidste 14 dage, er tallet oppe på 51 procent af den voksne danske befolkning. Generelt er der flere kvinder end mænd, der lider af muskel- og skeletsygdomme, ligesom andelen bliver større, jo ældre folk er. Osteoporose
Der findes ingen opgørelse over, hvor mange der lider af knogleskørhed i Danmark, men på basis af udenlandske undersøgelser skønnes der, at omkring 300.000 danskere har sygdommen. Der er svært at opgøre, fordi osteoporose er symptomfri, indtil der første knoglebrud indfinder sig. De tre hyppigste brud for osteoporosepatienter er håndledsnære frakturer, rygsammenfald og frakturer i hoften. Hoftebrud er dog den klinisk mest markante manifestation. Af en opgørelse fra Landspatientregistret kan man se, at prævalensen af hoftebrud stiger for begge køn frem til 80-84-års alderen, for herefter at aftage igen. I 1977 blev der registreret omkring 3.000 hoftebrud for personer med knogleskørhed på 65 år og derover. I 1995 var tallet steget til over 7.000. Forekomsten af hoftebrud er betydelig større for kvinder end for mænd.
Kronisk obstruktiv lungesygdom
Siden 1999 har KOL været den fjerde hyppigste dødsårsag i Danmark. Dengang døde 3.600 danskere af sygdommen. Fra 1985 til 2002 er antallet af dødsfald forårsaget af KOL steget med 50 procent. Samtidig er antallet af danske kvinder indlagt med rygerlunger fordoblet siden 1980’erne. I år 2000 blev i alt 21.126 personer indlagt for KOL i Danmark. Der er ligeledes sket en stigning i antallet af ambulante kontroller fra 9.000 i 1995 til 16.000 i 2001. 80 procent af de behandlede personer var mellem 55 og 84.
Der er ingen tvivl om, at tobaksrygning er skyld i mindst 80 procent af alle KOL-tilfalde. Derfor må man forvente, at der i fremtiden vil komme stadig flere KOL-patienter. Der er nemlig sket en stigning i antallet af storrygende mænd fra 6 procent i 1950’erne til ca. 20 procent i 1990’erne. Nogenlunde det samme gør sig gældende for kvinder. Type 2-diabetes
I Danmark er der mellem 100.000 og 150.000 patienter med diagnosticeret type 2-diabetes og et tilsvarende antal personer, der har sygdommen uden at vide der. Det skønnes i Indenrigs- og Sundhedsministeriets ”Handlingsplan om diabetes”. Der er væsentlig flere mænd i alderen 40-64 år, som får sukkersyge end kvinder på samme alder.
Type 2-diabetes kan påvises i et latent stadium, men på diagnosetidspunktet har halvdelen af type 2-diabetikere mindst en følgesygdom.
Dødeligheden blandt diabetespatienter er faldende – også mere end den generelle dødelighed i befolkningen. Dette kan skyldes en tidligere diagnosticering og behandling end førhen.
Omkring en tredjedel af patienter med type 2-diabetes bliver udelukkende behandlet ved hjalp af ændringer i kosten, mens 14 procent blev behandlet med insulin og 54 procent med orale antidiabetika.
Overfølsomhedssygdomme
I 2000 oplyste mere end hver fjerde dansker i SUSY-undersøgelsen, at de i løbet af et år havde haft en eller flere overfølsomhedssygdomme.
En undersøgelse fra Glostrup viser en stigning i antallet af voksne danskere, der er allergiske over for pollen, pelsdyr og støvmider. Andelen steg fra 26,5 procent i 1990 til 33,9 procent i 1998.
Kontakteksem er den hyppigste anerkendte erhvervssygdom i Danmark og rammer typisk kvinder mellem 20 og 40 år. Andelen af danskere, der har mere end en positiv plastertest for allergisk kontakteksem, er steget fra ca. 15 procent i 1990 til 20 procent i 1998.
Også antallet af danskere med astma er steget. I 1987 oplyser 3,2 procent af de adspurgte i SUSY at have astma. I 2000 gjaldt det 5,9 procent. Astma er desuden den hyppigste kroniske sygdom hos børn og unge. 7,6 procent af børn under 16 år har haft astma eller astmatisk bronkitis inden for der seneste år. Psykiske lidelser
Kun omkring halvdelen af danskere synes, at de har et godt psykisk velbefindende, ifølge en undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed. Der findes dog ikke faktiske opgørelser over den psykiske sygelighed i den danske befolkning. Hvis resultater fra udenlandske undersøgelser overføres på Danmark, er det sandsynligt, at omkring 20 procent af voksne danskere i løbet af et år vil opfylde kriterierne for en eller flere ikke-psykotiske lidelser. Der kan være depression, stress, angst, borderline, spiseforstyrrelser samt misbrug af alkohol eller euforiserende stoffer. Et registerstudie fra 1997 tyder på, at antallet af indlæggelser for sådanne lidelser er faldet fra 25,3 pr. 100.000 danskere i perioden 1977-1991 til 14,2 pr. 100.000 i 1991-1993. Der findes ingen samlet opgørelse over danskere med psykotiske lidelser, men det skønnes, at der i alt er mellem 12.000 og 20.000, der lider af skizofreni. Cancer
Mere end 200.000 danskere levede i 1999 med en cancerdiagnose. Heraf 123.769 kvinder og 79.251 mænd. Der er generelt en stigning i antallet af danskere, der får konstateret en af de ti hyppigste kræftformer. Brystkræft er den cancerform, der forekommer oftest hos kvinder. I 1999 gjaldt det omkring 37.000. Fra 1943 til 1998 er antallet af kvinder, der får brystkræft, fordoblet.
For mænd er ikke-melanom hudkræft den cancerform, der har den største prævalens. I1999 levede i alt 26.649 mænd med sygdommen. Mellem 1943 og 1998 er der sket en tredobling i antallet af mænd mellem 75 og 84 år, der fik ikke-melanom hudkræft.
Risikoen for at udvikle cancer stiger generelt med alderen.
|
10 råd til at holde influenzaen væk
Tip en ven
Udskriv siden
