Børsen, FødevareSundhed, s. 32
Danskerne kan langt fra være sikre på, at de fødevarer, de køber, ikke indeholder ulovlige tilsætningsstoffer. Fødevarestyrelsen har netop i denne uge sat en skærpet kontrolkampagne i gang, som skal undersøge, i hvor høj grad fødevarebranchen fusker med tilsætningsstoffer. Fødevareekspert, direktør Orla Zinck, Dansk Catering Center, siger at kontrolkampagner som den, der lige er sat i gagn, er ubrugelige, fordi erfaringerne viser, at de aldrig vil komme til bunds i problemet. Tilsætningsstoffer og dermed de såkaldte E-numre har et dårligt image i befolkningen. Men det er ufortjent, mener direktør Anne Elsser-Gravesen, rådgivningsfirmaet ISI Food Protection. "Alle tilsætningsstoffer er jo godkendt af EU's øverste fødevaresikkerhedsorgan EFSA, og dermed skulle det jo være ok, men forbrugerne opfatter altid E-numre som noget negativt og tænker ikke på, at det jo også handler om fødevaresikkerhed og holdbarhed, " siger Anne Elsser-Gravesen. Hun oplyser, at fødevarebranchen i høj grad er indstillet på at finde alternativer til tilsætningsstofferne.
Dagen fødevarenyheder den 6. maj 2010
|