Forskere er i årevis blevet bedt om at overveje, om den forskningsmodel, der udelukkende baserer sig på randomiserede, kontrollerede forsøg, nu også er den mest hensigtsmæssige, når det gælder næringsstoffer, herunder kosttilskud.
Alle forskere anerkender de randomiserede, kontrollerede forsøg, fordi de er en meget vigtig brik inden for medicinforskningen, men vi kan ikke ignorerer alle andre former: Kontrollerede forsøg, følgegruppeforsøg og andre epidemiologiske date, da disse forsøg ofte viser, hvor yderligere forskning skal fokusere, og de kan bevise eller afkræfte hypoteser - og udvikle dem.
Steve mister, formand for Council for Responsible Nutrition, udfordrede en gruppe videnskabsfolk ved et symposium i Washington DC med følgende kommentar: "Hvis observationsforsøg viser en positiv virkning, som ikke kan bekræftes ved et klinisk forsøg, forklejner det ikke vigtigheden af de indledende forsøg. Den samlede mængde af beviser bør ikke afvises".
I en artikel i august 2010 i Nutrition Review skriver Jeffery Blumberg, PhD, professor ved Friedman School of Nutrition Science and Policy ved Tufts University, at for hver forskningsmetode er der iboende begrænsninger for brugen af randomiserede forsøg, specielt når det gælder test af virkningen ved forebyggende ernæring.
I modsætning til medicin har næringsstoffer en gavnlig indvirkning på adskillige kropsvæv og interagerer dynamisk med andre næringsstoffer, der findes i kosttilskud og i kosten. Men de fleste randomiserede, kontrollerede forsøg kan kun teste for et eller to stoffer i enkeltdoser over nogle få år. Det er for kort en periode til at måle, om stoffet har en signifikant virkning på kroniske, degenerative sygdomme, som det tager årtier at udvikle.
Dr. Blumberg påpegede desuden, at randomiserede, kontrollerede forsøg tester et meget specifikt og smalt spørgsmål under en række specifikke forhold, som gør det svært at 'oversætte' resultaterne til den generelle befolkning. Dermed kommer anbefalinger vedr. kost og ernæring til at besere sig på den samledemængde tilgængelige beviser i stedet for udelukkende at være baseret på en enkelt forskningsmetode.
Det er vigtigt, at forskerne ser på det fulde spektrum af forskningsresultater i mikrinæringsstoffer og de tilgængelige beviser, herunder fra observationsforsøg, fordi det giver et klarere billede af fordelene ved kosttilskud. Observationsforsøg kan ofte bedre repræpsentere typiske befolkningsgrupper. Disse forsøg viser bedre, hvordan fødevarer og kosttilskud bruges i den "virkelige verden" i forhold til et klinisk miljø. Desuden er observationsforsøg ofte den eneste mulige eller etiske indfaldsvinkel i tilfælde, hvor det at fjerne essentielle næringsstoffer som en del af det randomiserede forsøgsdesign kan være skadeligt for deltagerne.
Institute of Medicine's Dietary Reference Intakes omfatter observationsforsøg, når der skal udstikkes retningslinier for ernæring og sikre øvre grænser for indtagelse af mikronæringsstofer.
Kilde: Blumberg J, Heaney PR. Evidence-based criteria in the nutritional context. Nutr Rev. august 2010;68(8):478-84
10. februar 2011
|
"Bare i dag... "
Tip en ven
Udskriv siden
