dr.dk, 06:00
Afgifterne på cigaretter, sprut og usundt mad skal op. Sådan lyder ønsket fra over halvdelen af de adspurgte danskere, som analysebureauet Epinion har talt med for DR. Forleden kom det frem, prisen på cigaretter er faldet med ti procent siden 2002. I dag kan DR Nyheder fortælle, at prisen på alkohol er faldet endnu mere i nogenlunde samme periode - nemlig cirka 15%. 72% af de adsprugte er helt enig eller delvist enig i, at afgifterne på cigaretter bør hæves. Når det gælder afgiften på alkohol og usund mad mener henholdsvis59 og 58%, at afgifterne bør hæves. Men danskerne skal ikke forvente at få deres ønske opfyldt, for regeringen vil ikke hæve afgifterne mere end de allerede har gjort, siger Karsten Lauritzen (V), medlem af Folketingets Skatteudvalg. "De selvsamme mennesker som ønsker højere afgifter, sætter sig ind i deres biler for at køre over grænsen for at købe ind, så snart vi rent faktisk hæver afgifterne. Der er en grænse for hvor høje afgifterne skal være og den grænse er nået," siger Karsten Lauritzen. Socialdemokraterne ser gerne afgifterne øgét på cigaretter og usund mad - men ikke alkohol, siger MF René Skau Björnsson. Også her er man bange for øgede afgifter kan sende danskerne til grænsebutikkerne.
Dagens fødevarenyheder den 3. marts 2011
|