Immunforsvaret er bedst mod kræft

Kampen mod kræft foregår nu i høj grad ved hjælp af "immunterapi". Der er tre nye trends.

Kemoterapi og operationelle indgreb har hidtil været de stærkeste våben mod alskens former for kræft. Men disse behandlingsformer er ved at blive skubbet i baggrunden af nye lovende metoder, der ikke går direkte til angreb mod sygdommen. De styrker i stedet kroppens immunforsvar til selv at klare opgaven.

Et hav af sådanne vacciner, metoder og medikamenter er allerede i støbeskeen, og forventningen er, at de i stor stil vil vælte ud til patienterne de kommende år. Immunterapi har nemlig den store fordel, at man kan skræddersy behandlingen til den enkelte patient og dermed målrette den mod netop den for kræft, som patienten lider af.

De mange nye idéer og fremskridt er netop blevet fremlagt og debatteret af fremtrædende kræftforskere fra hele verden på den store internationale konference "Eleventh International Conference on Progress in Vaccination Against Cancer" i København. Konferencens arrangør er kræftforskningscentret CCIT på Herlev Hospital, hvor professor Per Thor Straten er centerleder.

>> Idéen om at behandle kræft ved at styrke immunforsvaret blev født for mere en 20 år tilbage. Og nu er udviklingen på området kommet så langt, at vi inden for de næste 5-10 år vil have en række behandlinger, der er baseret på immunsystemet<< siger klinisk professor Per Thor Straten.

jp.dk - videnskab.dk 

Viden om kræft skal skrives helt om

Ny forskning gør op med hidtidig opfattelse: Kræftsygdom er langt mere kompliceret.

I over 10 år har forskere og læger taget udgangspunkt i én kræftopfattelse. Men nu viser en ny rapport, at fokus skal flyttes, og at kræft måske er mere snu og beregnende, end man før har troet, skriver The New York Times.

Tidligere koncentrerede læger isg om omkring to pct. af menneskets kromosomsæt, da det var her, man kunne udvikle kræftfremkaldende celler. Man nu viser den nye forskning, at man måske også skal holde øje med de resterende 98 pct. af kromosomsættet. Forskerne mener, der kan gemme sig såkaldte onkogeneret gen, der medvirker til at gøre en normal celle til en kræftcelle - i det resterende DNA.

"Vi har været besættende fokuseret på de 2 pct. af kromosomsættet, " siger Dr. Pier Paolo Pandolfi, der er professor i medicin og patologi ved Harvard Medical School.

Ny behandling

Udover de resterende 98 pct. som forskerne skal til at holde øje med, viser undersøgelser også, mange af de mikroorganismer, der lever i kroppen, kan være skyld i kræft i tyktarmen, maven og spiserøret.

Med de nye resultater ved lægerne i dag mere om, hvordan kræft spreder sig. Og det kan betyde nye behandlingsformer.

"Der er forbløffende. I dag sidder der læger rundt omkring og behandler i noget, man ikke rigtig ved, hvad er, "siger Dr. Jeremy K. Nicholson, der er leder af afdelingen for kirurgi og kræft på Imperial College London, til The New York Times.

videnskab.dk