Velkommen Råvarer Produkter og priser Opskrifter Sund kost Godt at vide Links Sitemap
 Menu







Boller er fyldt med sukker og fedt

 Udskriv/send siden

Producenterne bruger ord som mysli, gulerødder og multikerner, når de skal sælge dig et 'sundt' mellemmåltid. Men mange boller er slet ikke så sunde, som indpakningen indikerer. Det afslører en test, som Søndagsavisen har foretaget i samarbejde med diætist Gitte Dreyer fra Diætisthuset.

"Producenterne ved, at vi vil spise sundt, så de fylder ekstra ord på, og det kan snyde den travle forbruger", siger Gitte Dreyer. "Derfor skal vi lære at læse bagsiden i stedet for forsiden af indpakningen, ellers bliver vi snydt".

Hos Kohberg ser man ikke noget problem i at kalde en usund bolle for 'Gulerodsbrud' eller 'Jubilæumsbolle med mysli': "Vi siger ikke, at det er sundt. Vi navngiver produkterne ud fra de råvarer, der er i", siger marketingschef hos Kohberg Tina Møller.

Men når der er mere sukker end mysli i en jubilæumsbolle, hvorfor er det så ikke sukker, der er fremhævet? "Det er der ingen, der vil gøre. Jubilæumsbollen er en del af vores søde serie, og hvis der er nogen, der har misforstået, at de og gulerodsbruddene skulle være sunde produkter, så må vi kigge på, om de navne, vi giver vores produkter, stemmer overens med, hvad der er i posen", siger marketingschefen.

Dagens Fødevarenyheder, 2. januar 2012