Velkommen Råvarer Produkter og priser Opskrifter Sund kost Godt at vide Links Sitemap
 Menu







Bagerens dyre brød kan snyde

 Udskriv/send siden

Du kan ikke vide, om det mørke brød med saftige kerner på overfladen er sundt, eller om det blot er et hvidt brød med farve i og kerner på toppen.
 
Bagerforretninger er nemlig ikke underlagt de samme mærkningskrav, som eksempelvis supermarkeder. Dermed er det nærmest umuligt at spotte et sundt bagerbrød, forklarer Preben Vestergaard Hansen, kandidat i human ernæring på professionshøjskolen Metropol.
 
"Der er tradition for, at vi skal vælge det grove og sunde brød. Men som forbrugere har vi svært ved at vælge det, når vi går ind til en forretning, hvor det ikke er færdigpakket. Selv om der er kerner på overfladen, er det ikke ensbetydende med, at det er groft fuldkorn", siger Preben Vestergaard Hansen, der forklarer, at tidens trend er, at forbruger efterspørger mørkt brød. Derfor anvender mange bagere eksempelvis sirup i dejen.
 
Dagens fødevarenyheder, 21. maj 2013