Velkommen Råvarer Produkter og priser Opskrifter Sund kost Godt at vide Links Sitemap
 Menu







Dansk overlæge: Tag saltspareråd med et gran salt

 Udskriv/send siden

Amerikansk rapport sår tvivl om kostrådene om maksimalt indtag af salt. Det viser en undersøgelse udgivet af det amerikanske forskningsinstitut Institute of Medicine (IOM).

IOMs eksperter har gennemgået den eksisterende forskning inden for saltets skadelige virkninger for at finde evidens for, at mindsket indtag af salt reducerer sygelighed og død relateret til forhøjet blodtryk, iskæmisk hjertesygdom og blodprop i hjernen, men uden at kunne finde en klar sammenhæng.

”Det er en meget restriktiv anbefaling, når man ved, at 95 % af befolkningen spiser mere end denne grænseværdi – ikke kun i Danmark, men også globalt, hvor saltindtaget i øvrigt er forbløffende ensartet. Derfor er ingen tvivl om, at det vil vække megen opmærksomhed og debat i USA, at IOM som den første offentlige institution ikke bekræfter de tidligere anbefalinger i sin rapport fra maj 2013. IOMs konklusioner på basis af befolkningsundersøgelser er, at både for meget og for lidt salt kan være skadeligt, men at man ikke præcist kan definere, hvad 'for meget' og 'for lidt' er. Der er dermed lagt op til fornyet debat om disse grænser”, siger overlæge ved Rigshospitalet Niels Graudal det interne blad IndenRigs.

Ing.dk, 21. maj 2013