Velkommen Råvarer Produkter og priser Opskrifter Sund kost Godt at vide Links Sitemap
 Menu







Grønne grønsager giver dig sundere tarme

 Udskriv/send siden

Forskere fra Walter and Eliza Hall Institute of Medical Research har påvist, at kost med et højt indhold af grønne bladgrønsager kan sikre de immunceller, der er væsentlige for en sund tarm.

Immuncellerne, der betegnes medfødte lyfoid-celler, findes i slimhinden i fordøjelsessystemet og beskytter kroppen mod ”dårlige” bakterier i tarmen. De menes også at spille en væsentlig rolle i kontrollen med føde­vareallergi, betændelsessygdomme og svær overvægt – og kan endog forebygge udviklingen af kræft i tarmkanalen.

Dr. Gabrielle Belz, ms. Lucie Rankin, dr. Joanna Groom og kolleger har opdaget, at genet T-bet er af afgø­ren­de betydning for produktionen af disse kritiske immunforsvarsceller, og at det reagerer på signaler i den mad, vi spiser.

Ifølge dr. Belz er proteinerne i de grønne (korsblomstrede) grønsager kendt for at interagere med en celle­overflade-receptor, som slår T-bet-genet til og måske spiller en rolle i produktionen af disse kritiske immun­celler. ”Proteiner i bladgrønsagerne kan indgå i samme signalsti, som anvendes af T-bet til at producere ILC”, forklarer dr. Belz. ”Vi er meget interesserede i at se på, hvordan produkterne af disse grønsager er i stand til at kommunikere med T-bet om produktionen af ILC, hvilket vil give os mere indsigt i, hvordan den mad, vi spiser, påvirker vores immunsystem og tarmbakterier”.

Kilde: Nat Immunol, 3. april 2013;14(4):389-95. 

Groenkaal_juice_glas