Velkommen Råvarer Produkter og priser Opskrifter Sund kost Godt at vide Links Sitemap
 Menu







Danske kyllinger skal spise GMO-foder

 Udskriv/send siden

Danmarks knap 120 mio. slagtekyllinger har fra 1. februar 2014 fået foder med genmodificeret soja i deres foderbakker. Det besluttede bestyrelsen for brancheorganisationen Dansk Slagtefjerkræ i december 2013.

Dansk Slagtefjerkræ indførte ellers som de eneste i den konventionelle del af dansk landbrug et forbud mod brug af genmodificeret foder for mere end ti år siden. Godt 80 % af al soja, der blev dyrket verden over i 2012, og som er en vigtig del i det meste dyrfoder, er i dag genmodificeret.

Det manglende udbud har betydet, at prisen på foder uden genmodificeret indhold er steget voldsomt i øjeblikket, og da hverken slagterier eller kunder vil betale ekstra for, at kyllingerne får ikke-genmodificeret foder, har fjerkræopdrætterne ifølge brancheforeningen intet valg.

Berlingske, 20. januar 2014