Velkommen Råvarer Produkter og priser Opskrifter Sund kost Godt at vide Links Sitemap
 Menu







Alkohol dræber

 Udskriv/send siden

Ifølge Sundhedsstyrelsen dør 3.000 mennesker årligt af alkohol. Men professor Morten Grønbæk fra Statens Institut for Folkesundhed vurderer, at det er 7.500 mennesker, der årligt dør i forbindelse med alkohol, hvis dødsfald på grund af dårligt immunforsvar, skabt af alkohol, blev talt med.

I USA vurderedes det i 1988, at 3 promille af den amerikanske befolkning årligt dør af alkohol. Omregnet til danske forhold ville dette betyde, at ca. 16.500 årligt dør af alkohol. Danskerne drikker 40 % mere alkohol end amerikanerne.

Resultatet af denne alkoholpolitik er der derimod ingen grund til at være stolte af. Venner og bekendte bliver syge. Kolleger dør alt for tidligt. Jeg og mine venner lever med en viden om, at Sundhedsstyrelsen i dag kan registrere mere end 60 sygdomme, der er direkte relaterede til vores stigende alkoholmisbrug. 

Samlet koster vores drikkeuvaner samfundet over 11 milliarder kroner om året. 

Trods alle former for oplysningskampagner og mod al sund fornuft fortsætter vi drikkeriet vel vidende, at selv meget, meget små mængder daglig alkohol øger risikoen for: 

  • Kræft i mund og svælg
  • Spiserørskræft
  • Strubekræft
  • Leverkræft
  • Blodpropper
  • Hjerneblødninger
  • Skrumpelever
  • Åreknuder i spiserøret
  • Betændelse i spiserøret

- for nu blot at nævne nogle af de sygdomme, der er direkte relateret til vores spiritusforbrug. Sygdomme, der alle sammen er så godt som dødelige.

Kilde: Mogens Moos, Alkoholbehandlingscenter.dk