Velkommen Råvarer Produkter og priser Opskrifter Sund kost Godt at vide Links Sitemap
 Menu







Krill-producent øger sin forskningsindsats

 Udskriv/send siden

Aker BioMarine øger forskningskapaciteten på sine krill-fartøjer 

Aker BioMarine investerer fortsat i bæredygtighed. Senest har virksomhedens forskningschef Nils Hoem, Ph.D., været på en tre uger lang tur til bl.a. Antarktis for at øge forskningskapaciteten ombord på virksomhedens fartøjer.

 

Hoem tog for nylig turen til virksomhedens fiskeområder i Sydhavet nær South Georgia and South Sandwich Islands og den Antarktiske Halvø. På vejen dertil besøgte han Montevideo i Uruguay, hvor virksomhedens flåde af fiskefartøjer har hjemsted. NutraIngredients-USA talte med ham om turen, da han var i Anaheim, Californien til den nyligt afholdte Expo West-messe.

Hoem fortæller, at formålet med rejsen var at fremme forskningskapaciteten ombord på det fiskefartøj, der undertiden anvendes til forskning. En del af besøget brugte han på at installere nyt udstyr i det laboratorie, der befinder sig i fartøjet.

Aker BioMarine, som høster krill til krillolie-kosttilskud og foder til fiskeopdræt, har fra starten arbejdet efter CCAMLR (Convention for the Conservation of Antarctic Marine Living Resources) – en multinational aftale, der regulerer høst af fisk og skaldyr i området.

Antarktis er et kontinent, der ikke tilhører nogen stat, men mange lande har oprettet forskningsstationer i området. Heller ikke vandene omkring kontinentet tilhører nogen stat, og for at hindre en miljømæssig katastrofe i området blev CCAMLR indført i 1980. 

Grundlaget for fødekæden

CCAMLR foretager periodisk overvågning af krill-biomassen. Krill er grundlaget for fødekæden i Antarktis. Disse små rejer på størrelse med en finger (Euphausia superba) har samme økologiske niche som foderfiskearter andre steder på kloden. Det er ikke for meget at sige, at i Antarktis, hvor der stort set ingen planter gror, lever alt af krill eller af dyr, der har spist krill, så de periodiske overvågninger af biomassen er afgørende for kontrollen med økosystemet i området.

I andre områder, hvor industrifiskeri har ført til udryddelse af fiskebestanden, f.eks. torskefiskeriet i den nordvestlige del af Atlanterhavet, har forskningen altid haltet bagefter, når det gælder om at oplyse beslutningstagerne om status. Fra 1950’erne til starten af 1980’erne havde man kun meget grovmaskede metoder til at vurdere biomassens størrelse, f.eks. at mærke fisk og derefter logge dem, når de blev indfanget. Da man blev klar over, at de underliggende antagelser var forkerte, var skaden sket. Nogle forskere har sagt, at disse fejlantagelser er skyld i, at helt op mod 60 % af torskebestanden blev fisket hvert år i de sidste år af det aktive fiskeri på Grand Banks – i stedet for de 15 %, som myndighederne anslog fiskeriet til. Efter mere end 20 år med minimalt eller intet fiskeri i området er bestanden stadig ikke nået tilbage på blot en brøkdel af det tidligere niveau. 

Robuste vurderinger af bestanden

Ifølge Hoem er målet med krill-fiskeriet at undgå at komme blot i nærheden af afgrunden ved at basere kvotebegrænsninger på velfunderet forskning i bestanden. Derfor bruger virksomheden mindst én uge om året pr. fartøj til overvågning. ”Det er en langsigtet indsats for de institutioner, der beder om vores assistance”, siger han. Man indsamler data fra en række vandområder ved hjælp af en kombination af fysisk optælling fra forskernes trawl og akustiske data, der måles via sonar.

I den fysiske optælling følger Aker BioMarines fartøjer samme skema hver gang: Man lægger net ud og haler dem ind igen på bestemte punkter. Det giver forskerne mulighed for at sammenligne med tidligere resultater. Dette svarer til validerede metoder til botanisk prøveudtagning fra forskellige områder, som ved sammenstilling kan give en solid ide om helheden. Derefter foretager man en fysisk undersøgelse af krillens tilstand og størrelse. Og ved at undersøge drægtige hunner kan man danne sig et overblik over bestandens fremtidige potentiale. 

Der findes to former for sonarundersøgelse. I nogle områder binder man akustiske bøjer til havbunden for at opsamle sonar-data fra de krill-sværme, der passerer. Den anden metode giver et øjebliksbillede, der op­tages fra forskningsfartøjet, mens det sejler igennem udvalgte områder. Ved hjælp af den statistiske teknik Stochastisk Borne Wave Approximation kan man omdanne uklare sonarlyde fra krill-sværmene til data om antal og størrelse på de krill, der udgør sværmen. Disse data kan derefter sammenlignes med de fysiske resultater ved anvendelsen af trawl.

Stor mængde iagttaget

Det er alt for tidligt at sige noget definitivt om dette års undersøgelser, men Hoems personlige erfaringer fra rejsen har forsikret ham om, at kvotesystemet virker. Fiskekvoterne ligger på en meget lav procentdel af den teoretiske biomasse. ”Jeg så store områder, hvor havet var helt rødligt af krill”, siger han. ”Jeg er fuldstændig overbevist om, at fiskeriet har absolut ingen indvirkning overhovedet på overfloden”.

En anden opmuntrende ting er, at han så et stort antal finhvaler, den næststørste hvalart, der spiser krill. Finhvalen var tidligere udbredt i Sydhavet, men var tæt på at uddø efter massiv fangst. World Wildlife Fund vurderer, at helt op mod 750.000 finhvaler blev dræbt på den sydlige halvkugle, inden man fik indført et stop for kommerciel hvalfangst i 1987. 

www.nutraingredients.com