Velkommen Råvarer Produkter og priser Opskrifter Sund kost Godt at vide Links Sitemap
 Menu







Vi støtter Talentspejderne

 Udskriv/send siden

Vi støtter Talentspejderne

I samarbejde med landets førende læringseksperter har Landsforeningen Talentspejderne udviklet et særligt talentprogram for sårbare og skoletrætte børn og unge i alderen 12-15 år. Sammen med en frivillig fra erhvervslivet mødes den unge hver uge i ca. 8-10 måneder og gennemgår materialet, som hjælper den unge til at få øje på sine evner og talenter. Herefter kan de fokusere på den unges muligheder for uddannelse og job inden for disse.

Helt fra starten i 2010 var det Talentspejdernes ønske at give de unge vejledning om god kost, motion og søvn. Der er udviklet et undervisningsmateriale, der viser, hvilken betydning kost, motion og søvn har for at kunne udvikle sine evner og talenter. De unge tilbydes desuden vitaminer, ekstra D-vitamin og omega-3.

Solen er som bekendt den vigtigste kilde til D-vitamin, men mange unge opholder sig inden for året rundt, hvilket kan give dem D-vitaminmangel. Et nyt studie viser, at mange mennesker ligger under det anbefalede niveau af D-vitamin i flere perioder af året.

I 2018 indgik Natur-Drogeriet et samarbejde med Talentspejderne om et sponsorat af Maximum EXTRA vitamintabletter, Ecolomega fiskeoliekapsler og D3-vitaminer (35 μg). Alle unge får udleveret et kit med indhold til et dagligt forbrug til hele perioden, hvor den unge mødes med sin talentspejder.

Over 500 unge har deltaget i talentprogrammet, der har vist banebrydende resultater. Desuden er Landsforeningens frivillige talentspejdere nomineret til Lillebrorprisen 2019.

Talentspejderne