Velkommen Råvarer Produkter og priser Opskrifter Sund kost Godt at vide Links Sitemap
 Menu







Nyhedsbrev april 2019

 Udskriv/send siden

Kulde, blæst, regn, sol og varme

April har budt på lidt af hvert, og nu er måneden næsten allerede ovre. Vi håber, du har haft tid til at nyde påsken på den ene eller anden måde. Vi har holdt påskeferie, og derfor kommer denne måneds nyhedsbrev lidt senere end normalt.

I denne måneds nyhedsbrev fortsætter føljetonerne om medarbejderpræsentationer og Dejlige Droger, og så kan du læse om et par spændende produktnyheder.

YvonneYvonne Lehm er vores uundværlige IT-superwoman, der har styr på opgraderinger, nedbrud, udvikling, undervisning og alt andet, der relaterer sig til IT-verdenen. Hun rummer en stor portion tålmodighed, hvilket også gør hende til en god tovholder, som tit svinger taktstokken til diverse møder. Desuden er Yvonne husets projektleder, og i øjeblikket er hun ved at implementere LEAN – som er optimering af arbejdsprocesser – i den daglige drift. Vi har haft fornøjelsen af Yvonne i 10 år og ser allerede frem til mange flere af slagsen.

RenéRené Pedersen er vores højtskattede produktionschef med en 33-årig lang historik inden for firmaets fire vægge. René startede i 1986, da Natur-Drogeriet lå i Åbyhøj. Dengang var han ansvarlig for varemodtagelsen og 14 år senere blev han produktionsplanlægger. I 2011 blev René produktionschef, og i dag har han ansvaret for hele produktionen, der tæller 20 ansatte, et hav af maskiner og masser af planlægning.

  


Dejlige Droger

Islandsk-mosIslandsk mos (Cetraria Islandica) har en lang historie som sundhedsplante og fødevare i Island, det øvrige Norden, Irland og USA. Biologisk er islandsk mos en lav – en symbiose mellem alge og svamp indsamlet fra vildtvoksende vegetation i øde egne af Island. Islandsk mos er spiselig, men dens indhold af lavsyrer gør den bitter. Det er netop det bitre, der gør den så interessant. Bitterstofeffekten er fordøjelsesfremmende og har tilmed en lindrende effekt i tarmene. Det er en unik og vigtig kombination af egenskaber.

Planten er særligt brugt til at bekæmpe inflammation og bakterier i slimhinderne, for eksempel i mave, lunger og hals. På grund af denne egenskab har mosset også været anvendt direkte på huden.

Islandsk mos, 100 g, varenr. 3806,100


Produktnyt

Boswellia i økonomistørrelse

BoswelliaBoswellia har fået vokseværk og kan snart fås i en økonomistørrelse med 240 tabletter svarende til 120 dages forbrug. Harpiksen fra det indiske ørkentræ, Boswellia serrata, indeholder stoffer med stærke antiinflammatoriske egenskaber. Det er ikke mange måneder siden, vi lancerede produktet, men vi har allerede fået fantastiske tilbagemeldinger. Boswellia gummiharpiks medvirker til at vedligeholde velfungerende led, understøtter en normal menstruationscyklus og understøtter den mentale funktion.

Ginger Max i økologisk udgave

Ginger MaxDen elskede Ginger Max te fås nu i en version, der kun indeholder økologiske ingredienser, som har været efterspurgt af mange. Denne lækre mundfuld egner sig godt både varm og kold – for eksempel som en læskende iste med lidt bid i.

Boswellia i økonomistørrelse og Økologisk Ginger Max te forventes salgsklar i løbet af maj

  


ND Akademiet

ND Akademiet har holdt sæsonafslutning og skal nu en tur tilbage på tegnebrættet for at blive endnu bedre. Skolekortene og alt materiale skal opdateres og nye moduler skal implementeres. Det bliver spændende, og vi glæder os allerede til at præsentere det for jer.

Hold øje med nyhedsbrevet og vores hjemmeside, hvor vi vil informere, når vi har nyt.


Vil du modtage vores nyhedsbrev på mail?

Tilmeld dig her