Latinsk navn: Tropaeolum majus.
Beskrivelse: Glat flerårig klatreplante (enårig i Danmark) med skjoldformede blade og gule-orange blomster med en lang spore.
Hjemsted og dyrkning: Blomsterkarse hører hjemme i Peru og trives på en solrig vokseplads. Planten dyrkes som prydplante, men også som salatplante (også blomsterne spises). Alle dele af planten høstes under blomstringen.
Anvendte dele: Blomster, blade, frø.
Indholdsstoffer: Glukosilinater (heriblandt glykotropaeolin), spilantol, myrosin (et enzym), oxalsyre og vitamin C.
Historie og folklore: Blomsterkarse har været brugt længe af Andesbjergenes befolkninger.
Tilberedning: 1 teskefuld til 1 kop kogende vand. 1-3 kopper daglig.
Med hensyn til ernærings- og sundhedsanprisninger hedder det på Fødevarestyrelsens hjemmeside blandt andet: ”Det er forbudt at anvende angivelser om, at en fødevare kan forebygge, lindre eller have gavnlig virkning på sygdomme eller sygdomssymptomer. Dette fremgår af mærkningsbekendtgørelsens § 76, som er en implementering af EU’s mærkningsdirektiv (dir 2000/13/EF)”.