 |
Latinsk navn: Crataegus oxycantha.
Voksested: I hække, anlæg, skovkanter og på skrænter.
Plantedele: Blomst, blade og bær.
Samletid: Blomsterne i maj-juni og bærrene, når de er modne.
Bestanddele: Bitterstof, æterisk olie, trimethylamin og et glykosid.
Anvendelse: Udtræk af blomsterne har været brugt i århundreder. Man overhælder 2-3 spiseskefulde med ½ liter kogende vand og drikker daglig en kopfuld deraf. De modne, røde bær virker let sammentrækkende. Der drikkes daglig 1 kop lavet af 2 teskefulde knuste bær.
Tilberedning og brug af urteteer
Til urteblandinger benyttes en af følgende fremgangsmåder:
½-1 l koldt vand på 2 spisekefulde urter skal trække natten over. Før brugen opvarmes teen til kogepunktet og skal derefter trække 10-15 minutter under låg.
½-1 l kogende vand hældes på 2 spiskeskefulde urter. Trækker 10-15 minutter under låg og sies.
Med hensyn til den mængde urter, der skal anvendes, bruger man ½-1 teskefuld daglig til et barn i de første 10 leveår, fra 10-15 år 2 teskefulde og til voksne 4 teskefulde = 2 spiseskefulde.
Angående de følgende special-urteblandinger må bemærkes, at disse ikke bør anvendes længere end 4 måneder. Derefter holder man op et stykke tid, hvorefter man igen kan anvende urteblandingen i 4 måneder.
Sundhedsteen ”Universal” kan imidlertid anvendes så længe, det skal være. Den er ypperligt egnet som en styrkende hverdagste.
NB: Man må ikke anvende aluminiumskogekar ved tilberedningen af urteteer. Brug emalje eller rustfrit stål.
Gud sagde fremdeles: ”Jeg giver eder alle urter på hele jorden, som bærer frø, og alle træer, som bærer frugt med kerne; de skal være eder til føde”… Alt, hvad der rører sig og lever, skal tjene eder til føde; ligesom de grønne urter giver jeg eder det alt sammen” (Første Mosebog 1, 2, 29 & 8, 9, 3).
|