|
Lemongræs – eksotisk stimulering af ganen
Græs kan få næsten en hvilken som helst anden forfriskning til at blegne – når det handler om lemongræs…
Lemongræs (Cymbopogon citratus) er højt skattet og meget brugt i Sydøstasien – både som stimulerende krydderi og forfriskende te. Og også på vore breddegrader er den eksotiske plante ved at vinde indpas i takt med, at det sydøstasiatiske køkken bliver mere og mere populært. Man kan købe limongræs i helsekostforretninger og butikker med helsekost.
Navnet skyldes både den citronlignende aroma, som den æteriske olie udsender, og det sivlignende udseende. Den enkimede, bladrige krydderurt, der findes i ca. 55 forskellige arter, hører til sødgræsserne og er hjemmehørende i Syd- og Sydøstasien, Australien, Sri Lanka og Indien. Den kan blive op til 1 m høj på sandede jorder. Lemongræs vokser vildt og dyrkes i stort omfang. Den art, der oftest bruges til at krydre madretter, er Cymbopogon citratus, som trods sin malayiske oprindelse også kendes under navnet ”vestindisk citrongræs”.
Dosering:1 top teskefuld pr.kop kogende vand
Trækketid:2-4 min. 1-6 kopper te dagligt
Den citronagtige smag med et pust af rosenduft giver maden en helt speciel, rund smag, som de fleste europæere finder eksotisk.
En fin trend fra Fjernøsten – en syrlig sødgræsart Som te er lemongræs mindst ligeså forfriskende og frem for alt opkvikkende. I mange af de varme lande i Asien laver man ofte en tørstslukkende te af bladene, før de overhældes kogende vand – det giver de æteriske olier bedre mulighed for at udfolde sig. I Europa kan man også købe tørrede stykker lemongræs og finde urten som en ingrediens i mange forskellige urteteer.
Uanset om den nydes varm eller kold, er lemongræste – specielt om sommeren – en dejlig drik med en eksotisk duft, der får os til at drømme om fjerne lande.
Lemongræs-iste
Ingredienser (2 portioner): 1 rød grapefrugt 1 spsk. pebermyntete og 2 tsk. lemongræs te 1-2 tsk. sukker 100 ml grapefrugtsaft 1 knivspids ingefær 2 spsk. limesaft Isterninger Ca. 10 basilikumblade
Tilberedning: Pil grapefrugten, og skær frugtkødet i tynde skiver. Overhæld teen med 300 ml spilkogende vand, og lad den trække i 6 minutter. Kom sukker i en gryde, og hæld teen over. Lad blandingen køle af, og tilsæt derefter grapefrugtsaft. Læg grapefrugtskiver, isterninger og basilikumblade i 2 glas, og hæld teblandingen over.
|