|
Marietidsel
(Silybum marianum, Carduus mariae)
Marietidsel er en toårig urt med furet stængel, bugtet-tandede, hvidplettede, grønne blade med lysegule torne og lilla blomster. Hele planten er spiselig og fremmer fordøjelsen.
Botanisk står marietidsel artiskokken nær. Begge tilhører tidselplanterne, som ligner vore hjemlige tidsler, og hos begge er det store, røde blomsterhoved omgivet af piggede blade.
Marietidsel stammer fra Middelhavslandene. Der vokser den vildt, som tidsler hos os, og har ligesom de store, røde blomsterhoveder, omgivet af piggede bægerblade. Den er især let at kende på bladene. Disse har brede, hvide striber langs bladårerne og ser ud, som om de er sprøjtet med kalk eller mælk.
Deraf kommer også det gamle folkenavn: Ifølge en gammel overlevering skulle striberne stamme fra jomfru Maria, der under amning af Jesusbarnet har dryppet mælk på tidselen. Også det engelske navn for planten, »Ladies Milk«, går tilbage til denne legende. Dette er baggrunden for, at man ikke sjældent finder marietidselen på madonnabilleder, svarende til den tids skik med at male planter af symbolsk betydning uden om de afbildede personer.
Som lægeurt var planten tidligt kendt i Middelhavslandenes befolkninger. Vi finder beretninger herom hos Dioskorides og Plinius.
Som så mange andre sundhedsbefordrende urter kom også marietidslen allerede den tidlige middelalder fra Italien til Tyskland; den hellige abbedisse Hildegardis von Bingen skrev om den i sit berømte »Causae et Curae«. I alle middelalderens store urtebøger er marietidselen afbildet.
Anvndelse som bitterthe: lige dele pebermynte, hjertensfryd og marietidselurt, 1 teskefuld pr. kop kogende vand, trækketid 3 min.
|
Tip en ven
Udskriv siden
