 |
Marietidsel
(Silybum marianum, Carduus mariae)
 Marietidsel er en toårig urt med furet stængel, bugtet-tandede, hvidplettede, grønne blade med lysegule torne og lilla blomster. Hele planten er spiselig.
Botanisk står marietidsel artiskokken nær. Begge tilhører tidselplanterne, som ligner vore hjemlige tidsler, og hos begge er det store, røde blomsterhoved omgivet af piggede blade.
Marietidsel stammer fra Middelhavslandene. Der vokser den vildt som tidsler hos os og har ligesom de store, røde blomsterhoveder, omgivet af piggede bægerblade. Den er især let at kende på bladene. De har brede, hvide striber langs bladårerne og ser ud, som om de er sprøjtet med kalk eller mælk.
Deraf kommer også det gamle folkenavn: Ifølge en gammel overlevering skulle striberne stamme fra jomfru Maria, der under amning af Jesusbarnet dryppede mælk på tidselen. Også det engelske navn for planten, "Ladies Milk", går tilbage til denne legende. Det er baggrunden for, at man ikke sjældent finder marietidslen på madonnabilleder efter tidligere tiders skik at male planter af symbolsk betydning uden om de portrætterede personer.
Planten var tidligt kendt hos Middelhavslandenes befolkninger. Vi finder beretninger om den hos Dioskorides og Plinius.
Som så mange andre urter kom marietidslen allerede i den tidlige middelalder fra Italien til Tyskland. Den hellige abbedisse Hildegard af Bingen skrev om den i sin berømte Causae et Curae. I alle middelalderens store urtebøger er marietidselen afbildet.
Anvendelse som bitterthe: Lige dele pebermynte, hjertensfryd og marietidselurt, 1 teskefuld pr. kop kogende vand, trækketid 3 min.
|
