Velkommen Råvarer Produkter og priser Opskrifter Sund kost Godt at vide Sundhedstest Livskvalitet Visdom Links Sitemap
 Produkter og forkortelser

Bemærk venligst er der benyttes forkortelser i visse produktnavne

1)

Anvendes sparsomt

2)

Ikke til indtagelse som levnedsmiddel

3)

Anvendes sparsomt- bør ikke anvendes af gravide

Til farvning af uld med droger benyttes forkortelser i visse produktnavne

F1

Lys gul

F2

Mat gul

F3

Orange

F4

Blå

F5

Grønlig

F6

Lys brun

F7

Rød brun

F8

Mørk brun

F9

Grå

F10

Violet


 
Produkter

Produkt index:
A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V Y Z Æ Ø Å 0-9

Produkterne kan købes i helsebranchens specialforretninger, apoteker, materialister og helsekostforretninger -


 Tip en ven  Udskriv siden

Produkt

Vejl. pris  

Henna Neutral Hair, 200 g, 100% naturlig, til vitalisering af hår

45,00  


Vigtigt! Disse sunde naturlige hårfarver forhandles eller fremskaffes af apoteker og helsekostforretninger. 

Træt og glansløst hår? Virker håret dødt og kedeligt? Spalter det i spidserne? Eller er det fedtet og "sjasket"? Så prøv Henna Naturkur 100% vegetabilsk, uden syntetiske tilsætningsstoffer.

Vi sælger kun naturlig henna med naturligt indhold af lawsonia. Henna har været brugt til hårfarvning i årtusinder, vi har selv solgt det i over 30 år og har ikke hørt om, at folk har skadet deres sundhed med det. Farver der forynger dit hår!
Naturkosmetik omfatter i dag mange sikre og stadig mere effektive kosmetikprodukter, der er nemme at bruge -f .eks. denne nye serie til farvning og vitalisering af hår.

I 2001 offentliggjorde EU's videnskabelige komité en undersøgelse af lawsonia. Der blev undersøgt det rent kemiske stof lawsonia, farvestoffet i planten henna, der typisk indeholder ca. 1% lawsonia i de tørrede blade. Planten henna blev ikke undersøgt. Der blev brugt et hårfarvemiddel tilsat 1,5% kemisk lawsonia, som blev testet på forsøgsdyr (mus, rotter, kaniner, marsvin), celler in vitro (i reagensglas) og bakteriestammer.
 
Lawsonia var giftigt (skader på nyrer, formave, bloddannelse), når det indtoges i doser på 7-20 mg pr. kg kropsvægt pr. dag. Forudsat at man kan overføre dette resultat til mennesker (voksen person på 70 kg), vil det betyde, at indtagelse af 5-14 kg tørret hennaplante pr. dag har toksiske virkninger. Men ingen spiser jo henna!
 
Desværre har denne undersøgelse skræmt en del forbrugere, men som man kan se, siges der intet i undersøgelsen om henna, når hele planten bruges udvortes til hårfarvning. Derfor kan man roligt farve sit hår med naturlig henna - det er det mest sikre og ufarlige hårfarvemiddel, der findes! 

Det lader sig ikke nægte: et mat, træt og glansløst hår gør ikke noget spændende indtryk og lægger flere år til en kvindes udseende, og også et ungt og velplejet ansigt kommer let til at miste meget af sin friskhed, hvis håret er blevet kedeligt.

En ny farve på håret er virkelig noget, som lyser op og ændrer hele den personlige fremtoning. Kemisk farvning giver mange muligheder at vælge imellem, men ulempen er, at kemiske farvemidler indeholder substanser, der ødelægger hårets fibre.

Dette kan man undgå ved at anvende naturlige farvestoffer, der ikke bare giver håret mere varme og glansfulde farvetoner, men også vitaliserer og beskytter det.

 Festligheder i østen suppleres ofte med henna-dekorationer på hænder og fødder og i ansigtet.

Henna-hårfarve-serien:
Henna-hårfarve-serien består af rene naturprodukter og omfatter:

HENNA Red Hair, HENNA Dark Hair og HENNA Neutral Hair.

Med disse præparater er det muligt at farve håret i forskellige farvetoner, alt efter din egen naturlige hårfarve og farveintensiteten.

Præparaterne er fremstillet af plantefarvestoffer, som har været kendt og værdsat i tusinder af år. Med disse naturlige hårfarvepræparater kan de fleste kvinder forny deres hår på en spændende og personlig måde - og sige 100 procent farvel til kemisk og syntetisk hårfarvning!

HENNA Red Hair
- giver en rød/rødbrun farvetoning, afhængig af den enkeltes naturlige hårfarve.
Velegnet til almindelige mellemblonde eller let brunlige hårtyper, der med HENNA Red Hair får en varm rødtoning med flotte reflekser.

HENNA Dark Hair
- er tilsat blade fra planten indigo, således at håret bliver mørkt med en svag lilla-toning. Giver en dyb og samtidig raffineret toning af mørke hårtyper.

HENNA Neutral Hair
- dette præparat farver ikke håret, men vitaliserer det, idet der lægger sig et beskyttende lag omkring hvert enkelt hår. Samtidig med at beskytte og styrke håret gør HENNA Neutral Hair håret glansfyldt og mere fyldigt.

Produkterne fremstilles af NATUR-DROGERIET A/S og forhandles i pakninger à 200 g og er forsynet med en udførlig brugsanvisning, således at du selv kan foretage farvningen let og problemfrit.

Serien forhandles af apoteker, materialister og helsekostforretninger.

 HENNA Red Hair 200 g
Til naturlig, individuel rødtoning af dit hår. Udførlig brugsanvisning nedenfor.

Vigtigt!
Denne vare bør ikke anvendes, hvis håret er permanentet eller i øvrigt er blevet behandlet med kemiske præparater (blegning, affarvning o.lign.)

Brugsanvisning:
HENNA Red Hair
Til naturlig, individuel rødtoning af dit hår.

Du skal bruge:

  • en pakke HENNA Red Hair (halvdelen af pakken = 100 gram rækker til skulderlangt hår),
  • en skål til udrøring og en ske,
  • varmt vand,
  • citronsaft,
  • plastik- eller gummihandsker,
  • vaseline eller en fed, hudbeskyttende creme,
  • en plastikbadehætte,
  • håndklæder.

Sådan gør du:
Først vaskes håret i en mild og skånsom shampoo. Tør håret med et håndklæde, og tilbered blandingen således:

Der røres en lind grød af 3 dele varmt vand og 1 del HENNA Red Hair (dele målt i dl = deciliter). Tilsæt nogle dråber citronsaft, da farvningen af huden derved mindskes. Det anbefales at teste blandingen på nogle få hår; hvis farven ønskes stærkere, tilsættes mere HENNA Red Hair, hvis den ønskes nedtonet, kan det gøres med en stærk kamillete. Smør vaselinen eller hudcremen ind hele vejen rundt langs hårkanten, på panden, kinderne og ørerne for at undgå farvning af huden. Massen kan nu påføres, og det anbefales at bruge plastik- eller gummihandsker. Skil håret over hele hovedbunden, og påfør massen jævnt og systematisk fra hovedbunden til hårspidserne, eller masser blandingen ind i håret i ca. 5 minutter. Fjern straks farvepletter, der sætter sig på huden. Dæk håret med en plastbadehætte, og bind et dampende varmt håndklæde omkring hovedet.

Farvetid og efterbehandling: Alt efter den naturlige hårfarve og den ønskede farvningsgrad ligger farvetiden mellem 15 minutter (let toning) og 2 timer (intensiv toning). Der gælder regelen: jo mørkere hår, desto længere farvetid. Når farvestoffet har virket, til den ønskede farve er opnået (test med nogle enkelte hårtotter), skylles håret omhyggeligt og vaskes i en mild shampoo, hvorefter det tørres. Evt. farvepletter på huden forsvinder hurtigt og kan fjernes med lidt citronsaft eller eddike. Farven holder i 5-6 måneder.

Vigtigt!
Farveresultatet afhænger af din individuelle hårfarve, blandingens koncentration og farvetiden. Farvning med HENNA Red Hair vil således altid give dit hår et personligt præg. For at dette mest muligt svarer til dine ønsker, er det vigtigt at teste blandingen på nogle få hår, før den endelige farvning foretages. Lyseblondt og gråt hårfår en meget stærk rødfarvning, som de fleste vil opfatte som ekstremt farvedominerende. De bedste resultater med HENNA Red Hair opnås med mellemblondt og mørkt hår.

 HENNA Dark Hair 200 g
Til naturlig, individuel mørktoning af dit hår. Udførlig brugsanvisning nedenfor.

Vigtig!
Denne vare bør ikke anvendes, hvis håret er permanentet eller i øvrigt er blevet behandlet med kemiske præparater (blegning, affarvning o.lign.)

Brugsanvisning:
HENNA Dark Hair
Til naturlig, individuel mørktoning af dit hår.

Du skal bruge:

  • en pakke HENNA Dark Hair (halvdelen af pakken = 100 gram rækker til skulderlangt hår),
  • en skål til udrøring og en ske,
  • varmt vand,
  • citronsaft,
  • plastik- eller gummihandsker,
  • vaseline eller en fed, hudbeskyttende creme,
  • en plastikbadehætte,
  • håndklæder.

Sådan gør du:
Først vaskes håret i en mild og skånsom shampoo. Tør håret med et håndklæde, og tilbered blandingen således:

Der røres en lind grød af 3 dele varmt vand og 1 del HENNA Dark Hair (dele målt i dl = deciliter). Tilsæt nogle dråber citronsaft, da farvningen af huden derved mindskes. Det anbefales at teste blandingen på nogle få hår; hvis farven ønskes stærkere, tilsættes mere HENNA Dark Hair, hvis den ønskes nedtonet, kan det gøres med en stærk kamillete. Smør vaselinen eller hudcreme ind hele vejen rundt langs hårkanten, på panden, kinderne og ørerne for at undgå farvning af huden. Massen kan nu påføres, og det anbefales at bruge plastik- eller gummihandsker. Skil håret over hele hovedbunden, og påfør massen jævnt og systematisk fra hovedbunden til hårspidserne, eller masser blandingen ind i håret i ca. 5 minutter. Fjern straks farvepletter, der sætter sig på huden. Dæk håret med en plastbadehætte, og bind et dampende varmt håndklæde omkring hovedet.

Farvetid og efterbehandling: Alt efter den naturlige hårfarve og den ønskede farvningsgrad ligger farvetiden mellem 15 minutter (let toning) og 2 timer (intensiv toning). Der gælder regelen: Jo mørkere hår, desto længere farvetid. Når farvestoffet har virket, til den ønskede farve er opnået (test med nogle enkelte hårtotter), skylles håret omhyggeligt og vaskes i en mild shampoo, hvorefter det tørres. Evt. farvepletter på huden forsvinder hurtigt og kan fjernes med lidt citronsaft eller eddike. Farven holder i 5-6 måneder.

Vigtigt!
Farveresultatet afhænger af din individuelle hårfarve, blandingens koncentration og farvetiden. Farvning med HENNA Dark Hair vil således altid give dit hår et personligt præg. For at dette mest muligt svarer til dine ønsker, er det vigtigt at teste blandingen på nogle få hår, før den endelige farvning foretages. HENNA Dark Hair intensiverer naturligt mørke hårfarver. Bruges ikke til gråt eller lyst hår!

 HENNA Neutral Hair 200 g
Til naturlig pleje og vitalisering af dit hår. Udførlig brugsanvisning nedenfor.

Vigtigt!
Denne vare bør ikke anvendes, hvis håret er permanentet eller i øvrigt er blevet behandlet med kemiske præparater (blegning, affarvning o.lign.).

Brugsanvisning:
HENNA Neutral Hair
Til naturlig vitalisering og pleje af dit hår.

Du skal bruge:

  • en pakke HENNA Neutral Hair (halvdelen af pakken = 100 gram rækker til skulderlangt hår),
  • en skål til udrøring og en ske,
  • varmt vand,
  • vaseline eller en fed, hudbeskyttende creme,
  • vat,
  • håndklæder

Sådan gør du:
Først vaskes håret i en mild og skånsom shampoo. Tør håret med et håndklæde og tilbered blandingen således:

Der røres en lind grød af ca. 3 dele vand og 1 del HENNA Neutral Hair (dele målt i dl = deciliter). Smør vaseline eller hudcreme ind hele vejen rundt langs hårkanten, på panden, kinderne og ørerne for at undgå farvning af huden. Massen kan nu påføres det våde hår tot for tot. Hårkanten dækkes derefter med en vatstrimmel for at forhindre, at væske siver ned over ansigt og nakke.

Håret dækkes med et håndklæde, og plantehårkuren får lov til at virke mellem et kvarter og 4 timer, idet du gerne må tørre håret med en hårtørrer eller evt. tørrehjelm. Når blandingen har virket den ønskede tid, skylles håret med rigeligt varmt vand og tørres.

Vigtigt!
Ved blondt hår bør virketiden ikke overskride 20 minutter, da håret så kan bliver mørkere. Problemer som hurtigt fedtende hår og skæl med irriteret hovedbund kan bekæmpes med en kurmæssig behandling (hver 2. eller 4. uge).

Serien forhandles af apoteker og helsekostforretninger.

Henna - kundeerfaring og gode råd

 Kære Natur-Drogeriet,

Først en tak for jeres fantastiske røde Henna hårfarve Lawsonia inermis....

Jeg arbejder på 13. år som uddannet frisør/stylist og har nu gennem ca. 6 måneder brugt jeres røde Henna hårfarve pulver. Og på baggrund af mine mange års erfaring med hårfarver må jeg sige, at netop jeres røde Henna hårfarve er fantastisk!

Kemiske produkter ødelægger og skader håret, mere end de gavner. De går ind og åbner hvert eneste hårstrå, og efter gentagne kemiske hårfarvninger udtørrer både hår og hovedbund. De sværeste kemiske farver at arbejde med er netop de røde, da de på langt sigt falmer håret. Netop fordi hårstrået står åbent, og farven glider af. Hvorimod jeres fantastiske Henna hårfarve lægger sig som en hinde omkring håret, og man får samtidig både pellet hårbunden for døde hudceller og lagt hvert hårstrå ned - selv ens egne naturlige krøller bliver blankere!

Jeg har en del piger, som jeg farver, og jeg har udviklet nye farvetoner ved at sætte rød Henna hårfarve sammen med forskellige andre naturlige produkter:

Eksempel 1: Dyb blodrød
1 del meget stærk varm kaffe, 2 dele varmt vand og 2 dele rød Henna hårfarve, hertil 1 æggeblomme for at gøre produktet mere cremet og lettere at arbejde med. Sidder 30 minutter.

Eksempel 2: Guld/orange - min favorit
1 æggeblomme, 2 dele varmt vand, 1 del frisk presset citron (syren i citron gør farven mere holdbar, flottere og blankere) og selvfølgelig 2 dele rød Henna hårfarve. Sidder 40 minutter - uha for en dejlig farve, som holder længe!

Eksempel 3: Dybrød
1 del rødvin (der jo også indeholder syre, så derfor ingen citron), 1 del stærk kaffe, 1 del vand, 2 dele rød Henna hårfarve og selvfølgelig 1 æggeblomme. Lad den virke i ca. 1½ time – også kanonflot!

Jeg videregiver mine gode erfaringer med jeres rød Henna hårfarve.

Med venlig hilsen

MSP
8270 Højbjerg

En artikel i bladet Helse (nr. 5 2009) bringer en urimelig mistænkeliggørelse af brug af henna, fordi nogle tilsætter det syntetiske allergifremkaldende stof para-phenylenediamin til henna tatoveringer.

P.S.: Natur-Drogeriet, har og sælger ikke para-phenylenediamin i vores produkter. 

Vores hennaprodukter er kemikaliefri - og henna har været velkendt uskadeligt i over 1000 år.



    
    

 Få Nyhedsbrev

*  Skriv din e-mail:
*  Skriv kode: