Levering: 1-2 HVERDAGE|
Danmark: Fri fragt ved køb over DKK 299,-
|
Sverige: Fri fragt ved køb over DKK 499,-

Hvem er vi?

Natur-Drogeriet A/S er en moderne produktionsvirksomhed.

Firmaet er godkendt af Lægemiddelstyrelsen som lægemiddelvirksomhed. Natur-Drogeriet A/S lever dermed helt op til de lovgivningsmæssige krav (GMP-regler), som myndighederne stiller til firmaer, der producerer og sælger naturmedicin. I 2009 udvidede vi lageret med 400 kvm.

Samtidig er vi en godkendt levnedsmiddelvirksomhed, dvs. at vi opfylder myndighedernes krav til egenkontrol (kvalitetsstyring). Dette giver bl.a. tilladelse til økologisk produktion.

De strenge myndighedskrav, som bygger på øget kvalitetskontrol, er en ekstra tryghedsgaranti for såvel forhandlere som forbrugere - men det skal også understreges, at der siden Drogeriets start i 1945 aldrig har været konstateret alvorlige bivirkninger ved anvendelse af vores naturmedicin og levnedsmidler.

Natur-Drogeriet A/S har et ERP-system, der ikke blot sikrer en hurtigere og nemmere ordremodtagelse, men også giver os meget bedre muligheder for indkøbs- og produktionsstyring. Systemet indeholder endvidere et kvalitetssikringsmodul, der hjælper os med den rette håndtering af henholdsvis lægemiddel- og levnedsmiddellovgivningen.

"Du er, hvad du spiser" er kodeordet bag udvikling og produktion af de naturpræparater og levnedsmidler, som Natur-Drogeriet A/S lægger navn til. 

Natur-Drogeriets produkter sælges kun i udvalgte butikker som helsekostforretninger, apoteker og Matas samt hos naturbehandlere.

Forebyggelse er at tage ansvar og slås for sit eget helbred. 

Natur-Drogeriet A/S handler med firmaer i over 60 lande. Det betyder, at vi altid kan tilbyde vores kunder Danmarks største sortiment af helsevarer til de mest gunstige priser. Netop i dag er der i mange dele af verden et overvældende udbud af nye helseprodukter. For os er det vigtigt at følge med i den internationale produktudvikling og videnskabelige forskning, så vi løbende kan tilbyde vores kunder et bredt udvalg af præparater af international standard.

Værdigrundlag

Er du mere nysgerrig på, hvem vi er og hvad vi står for? Så har vi samlet det her sammen med vores vision og mission.