Levering: 1-2 HVERDAGE|
Danmark: Fri fragt ved køb over DKK 299,-
|
Sverige: Fri fragt ved køb over DKK 499,-
12. december 2019

En julegave til dem, der hjælper andre

Julen er hjerternes fest, men det er desværre også en tid, hvor vi mindes dem, vi ikke længere har. Der findes heldigvis mennesker, der med glæde hjælper dem, der har mistet nære familiemedlemmer. Ikke kun i julen, men hele året rundt.

Børn, Unge & Sorg tilbyder psykologisk behandling til børn og unge, der lever med alvorligt fysisk syge forældre eller søskende eller som har mistet en forælder eller søskende efter alvorlig sygdom, selvmord eller ulykke inden for de seneste år.

Derudover er der omkring 100, der er frivillige, som kan tale med børnene eller de unge. Alle frivillige har selv mistet et barn, en partner, en forælder eller en søskende indenfor de seneste år - og de har lyst til at gøre en forskel for andre efterladte.

Vi tager hatten af for dem, der gør en forskel for andre i den svære tid. Vi hylder, at der findes nogen, der helt uselvisk og frivilligt bruger timer på at hjælpe andre mennesker. Derfor har vi givet hver eneste ansatte og frivillige en julegave med nogle af vores produkter.