Levering: 1-2 HVERDAGE|
Danmark: Fri fragt ved køb over DKK 299,-
|
Sverige: Fri fragt ved køb over DKK 499,-
20. januar 2021

Gør din smoothie let

af: Marianne Honoré

Vi er vilde med smoothies, hvor frugt og grønt i skøn symfoni kan blive til lækre måltider. Men hvilke ingredienser kan du vælge for at din smoothie er sund og let? Vi har samlet nogle af vores favoritter her:

Avocado

Avocado er en frugt, der indeholder masser af sundt fedt og fylde, der giver mæthed. Samtidig er den rig på vitaminer og mineraler.

Bær

Bær er altid en sikker vinder i smoothies. De indeholder få kalorier og masser af fibre samt antioxidanter. Bær giver sødme til smagen.

Cayennepeber

Cayennepeber er et chiliprodukt, der til forveksling ligner paprika, men er langt stærkere og har langt større gennemslagskraft og en brændende smag.

Chiafrø

De små frø er fulde af fibre, protein, fedtstoffer og næringsstoffer. Udover at være en populær ingrediens i smoothies, er chiagrød ofte en sikker vinder.

I visse smoothieopskrifter er nævnt, at du kan bruge en chiafrøgelé. Find opskriften på den her.

Sunde fedtstoffer

Sunde fedtstoffer holder dig mæt, fuld af energi og veltilpas - og er derfor uundværlige for din generelle sundhed. Kom fedtstoffer i din smoothie ved at tilføje avocado, kokosolie, flydende fiskeolie eller nødder og nøddesmør.

Bladgrøntsager

Spinat, grønkål og brøndkarse er eksempler på bladgrøntsager, som du med fordel kan komme i din smoothie. De er kalorielette og fulde af fibre og plantenæringsstoffer.

Stevia og Birkesød

Hvis den frugt, du bruger i din smoothie, ikke er sød nok for dig, bør du overveje at bruge naturlige alternativer til sukker. Det kan blandt andet være SteviaSød eller Birkesød.

Te, vand og is

Mange smoothieopskrifter inkluderer mælk eller frugtsaft for at få den rette konsistens. For at undgå de ekstra kalorier kan du udskifte disse med te, vand eller isterninger.

  • Urtete med frugtsmag kan bruges som erstatning for saft
  • Grøn te indeholder antioxidanter og har en dejlig mild smag
  • Ønsker du en konsistens, der er mere som en shake, kan du bruge isterninger.

Lav din egen smoothie

Er du blevet fristet til at lave en smoothie nu, kan du eksperimentere med nogle af ingredienserne herover. Du kan også følge en af vores opskrifter.

Se alle vores smoothies her