7. december 2020
Gløgg
Den klassiske
Kom 20 g af julegløgg-blandingen i et tefilter og bind en lille knude. Sammen med rødvin og rørsukker varmes det op i en gryde, til det når kogepunktet. Smagen bliver kraftigere, jo længere trækketid krydderierne får. Servér den skønne gløgg, når smagen er tilpas. Tilsæt mandler og rosiner efter smag.
Julegløgg med et twist
- 2 poser krydderier til julegløgg
- En flaske rødvin
- 1 dl portvin, rom eller cognac
- 100 g sukker
- 25 g rosiner
- 25 g grofthakkede mandler
Rødvin og sukker opvarmes let, og når sukkeret er opløst, tilsættes portvinen. Herefter tilsætter du poserne med krydderier og det hele opvarmes langsomt til kogepunktet - men det må på intet tidspunkt koge. Når gløggen har opnået den ønskede smag, tages poserne op. Til sidst tilsættes mandler og rosiner. Gløggen er klar til servering.
Velbekomme!