Pakketilbud

Vi har sammensat pakker, som kan være med til at hjælpe dig med at finde frem til, hvilke produkter du kan købe sammen.

LEVERING: 1-2 HVERDAGE| Fri fragt ved køb over kr. 299,-| Levering kun til adresser i Danmark

Baobab pulver 100 g Øko

Produktnr.: 40042

100 % naturligt frugtpulver til smoothies, bagværk eller som drys på morgenmad.

Anvendelse:. Baobabpulveret kan anvendes i smoothies eller røres op i plantedrik, juice eller anden væske. Kan også drysses på yoghurt eller anvendes i bagning. 100% naturligt frugtpulver.

  • Økologisk
  • Vegansk
  • Vegetarisk

Baobab er blandt verdens ældste og største træer, som vokser langsomt i det meste af tropisk Afrika. Først når træet er omkring 1000 år, når det sin fulde størrelse. Det anslås, at baobabtræet kan blive 3000 år, 30 meter højt og 30 meter i omkreds. Det kendes også som Livets Træ og er i familie med bomuld og kakao.

Træet er karakteristisk i udseende med sin tykke stamme og grene, der hurtigt bliver smalle. Disse tynde, nøgne grene ligner rødder, og derfor får de det til at se ud, som om træet står på hovedet. Mange kalder derfor baobab for ”omvendte” træer eller op-og-ned-træer.

Lokalbefolkningen i afrikanske landsbyer nyder godt af baobab. Først og fremmest kan de spise træets frugter og blade, men de bruger også barkfibrene til kurvefletning. Desuden bruger de træerne til at søge skygge.

Frugten er en stor kapsel, som udvikler sig fra træets store, hvide, hængende blomster. Frugtkødet har en naturlig syrlig sød smag.

Pulveriseret baobabfrugt kan bruges i smoothies, som drys på eksempelvis morgenmad eller i bagværk, yoghurt, is eller marmelade

Et sagnomspundet træ

Der findes flere sagn, der forsøger at forklare baobabtræets særegne udseende.

Et af dem fortæller historien om, hvordan træet ønskede at vokse sig til at blive det smukkeste i hele verden. Det mislykkedes, og derfor blev træet så flovt, at det gemte sit hoved under jorden.

Et andet fortæller, at træet engang påkaldte sig guden Thoras vrede. Guden kastede træet ud over væggen til Paradis og ned på jorden, hvor det landede på hoved med rødderne i vejret. Disse to sagn forklarer, hvorfor træet kaldes ”Upside-down Tree” eller ”omvendt” træ i daglig tale.

Et tredje, og lidt mere uhyggeligt sagn, fortæller om et baobabtræ, der forelskede sig i fire unge piger, som boede under dets skygge. Da pigerne blev ældre og søgte ægtemænd, blev træet meget misundeligt. En nat – under et rasende uvejr – åbnede træet sin stamme og slugte pigerne. Derfor bliver træet også kaldt ”Kondanamwali”, som betyder ”Træet som spiser jomfruer”. Sagnet siger desuden, at du i dag kan høre pigernes fortvivlede gråd om natten.

Næringsindhold

Næringsindhold pr. 100 g
Energi

1.087 kJ

261 kcal

Fedt

- heraf mættede fedsyrer

 

0,6 g

0,3 g

Kulhydrat

- heraf sukkerarter

32 g

28 g

Protein 2,8 g
Salt 0,01 g

Ingredienser

Pulveriseret økologisk pulp af abebrødfrugt (Adansonia digitata)

Andre har også set