Levering: 1-2 HVERDAGE|
Danmark: Fri fragt ved køb over DKK 299,-
|
Sverige: Fri fragt ved køb over DKK 499,-
17. september 2020

Snaps og ølbrygning

af: Sarah Wedsted Gode råd Naturen

Urter har mange egenskaber, og de kan bruges til mange ting. Du kan for eksempel bruge urter til ølbrygning og som smagsgivere i kryddersnaps.

Urterne har forskellige styrker og smagskarakteristika og de kan deles op i forskellige grupper ud fra, hvilke smagsindtryk de har.

 

Aromatiske urter

Der findes forskellige typer af Aromatiske urter, fælles for dem alle er dog, at de er karakteriseret ved deres indhold af flygtige stoffer.

Aromatiske søde urter er kendetegnet ved, at smagen/duften ikke er så voldsomt udfordrende for sanserne, men de har en behagelig og mild sødme. I kategorien aromatiske søde urter finder du urter som anis, kanel, fennikel, dild og kommen.

Aromatiske krydrede urter er kendt fra madlavning og de pirrer både vores smags- og duftsanser, som er med til at skabe et kompleks sanseindtryk. Urter vi kender fra kategorien aromatiske krydrede urter, er spidskommen, pebermynte og basilikum.

Aromatiske vellugtende urter har en aromatisk vellugtende karakter og en let parfumeret kvalitet. I denne kategori finder du blandt andet nelliker, kardemomme, koriander, eukalyptus og rød sandeltræ.

Aromatiske citrusurter er friske og opkvikkende med både smag og duft af citrus. Urter som kan defineres som værende citrusurter, er lemongræs, citronskal og citronverbena.

Aromatiske bitre urter er kendetegnet ved at have komplekse smagsnuancer, der danner en kompleks og stimulerende smagsoplevelse. I kategorien aromatiske bitterurter findes urterne angelikarod, enebær, appelsinskal, humle og kamille.

 

Varme krydrerede urter

Varme urter er velkendte i det internationale køkken, og deres varmende og stimulerende egenskaber skaber spændende og eksotiske smagsoplevelser.

Varme krydrede pikante urter skaber en nuancedybde i smagsoplevelsen. I kategorien varme krydrede pikante urter finder du peber og galangarod.

Varme krydrede stærke urter er kendetegnet ved at have en gennemtrængende karakter. Urter som chilipeber og ingefær er en del af denne kategori.

 

Bitre urter

Bittersmagende fødevarer og drikke har i flere århundreder været omtalt i traditionelle urtetekster, og de menes at have udrensende egenskaber.

Bitre kolde urter har en en gennemtrængende og bred bitter smag, som i øl kan hjælpe med at løft humlens aromatiske bitterhed og bringe øllets bitterkarakteristik i fokus. Urter der er kendetegnet ved at være bitre urter, er urter som ensianrod, malurt, berberis, rønnebær, tusindgylden, jordrøg, cikorie, bynke og burresnerre.

Bitre varme urter har omfavnende bitter smagskarakter, som understøttes af varme stimulerende smagsnuancer. I kategorien bitre varme urter finder du kalmusrod, alantrod og rosmarin.

Bitre krydrede urter bidrager med en særlig smagsvariant. Urter der kan karakterers som værende bitre krydrede urter er kinabark, maté og safran.

 

Søde urter

Søde urter kan have en stor indflydelse på smagsoplevelsen i øllet og snapsen, og de kan frembringe helt bestemte smagskarakteristika.

Søde simple urter bidrager med sødme og et relativt ukompliceret smagsspektrum. Urter som lakrids, hyben, hyldeblomst og hvidtjørnbær er en del af denne kategori.

Søde pikante urter har en mild sødme med komplekse undertoner af smagsnuancer. I kategorien søde pikante urter finder du hibiscusblomst, lyngblomst, mjødurt, kornblomst og snerre gul.

 

Andre urter

Der er findes også andre typer smagskarakteristika indenfor urter. Vi har samlet nogen af dem her:

Astringerende urter er kendetegnet ved at have en delvis sensorisk og delvis fysisk smagsoplevelse. De kan være med til at ændre smagsbalancen over til den tørre retning i snaps og øl. I kategorien Astringerende urter finder du tormentilrod, agermåne, jordbærblade, korsknap, dueurt, hyrdetaske, hvidtjørnsblad/blomst og birkeblade.

Nøddeagtige urter har jordagtige smagsnuancer. Urter der kan karakterers som værende nøddeagtige urter er burrerod, løvetandrod, althearod og colanød.

Karakteristisk urteagtige urter udover alle de nævnte kategorier, som hver især rummer en række urter, findes der en kategori til de urter, der falder udenfor. De rummer hver især en helt unik smagsoplevelse og kaldes for Karakteristisk urteagtige urter. Denne kategori omfatter løvefod, perikon, morgenfrueblomst, røllike og padderokke.

 

Du kan lære mere om gode råd om urter som smagsgivere her: 

Gode råd om smagsgivere